Fru Nielsens Hverdag header image 2

Rødt og voldsom.

Skrevet tirsdag d. 10. juni 2008 kl. 08:25 og gemt i: [foto]

Indeni – helt derinde hvor grundstenene er placeret – er jeg lidt sigøjneragtig.
Jeg elsker smykker, farver og tøj, som er vildt og voldsomt – og farverigt.
Det er måske derfor, at valmuen tiltaler mig. Jeg kan godt forestille mig selv som en valmue … stor og nogle gange “for meget”. Det vil mange af mine tidligere kolleger nok mene, jeg er meget dårlig til at give plads, vente på min tur og lytte …

Jeg har med begejstring fortalt om og vist billede af Liselottes valmuer, i den tro, at jeg ikke havde nogle selv.

Men ….


Den 1. juni da vi flyttede fra Vestergade faldt mine øjne på en orange plet midt i alt det grønne. Det var en ensom valmue – den sagde måske farvel til mig? Jeg har aldrig før set valmuer derovre, så det kom som en overraskelse.

Ude i den have jeg nu er så heldig at have er der også valmuer. Det kom fuldstændig bag på mig, da de sprang ud. Min haveviden er ikke eksisterende, så jeg havde set en grøn busk, som fik blomster – men der skal mere til, før jeg kan se, at det altså er en valmue, som er på vej.


Men nu er de der – smukke og duvende i vinden. Det betyder nok, at de snart mister bladene – synd men sådan er livets gang. For valmuer går det bare alt for hurtigt.

Jeg har fotograferet mine valmuer utallige gange. Jeg kan forestille mig, at der findes et eller flere gode motiver, men ingen ved hvornår det lige netop er det rigtige lys, den rigtige blå himmel, den rigtige grønne farve – så jeg tager mange billeder, i den tro, at motivet vil være iblandt dem.


Det er garanteret ikke sidste gang I ser de valmuer i år 😉

0

·



8 kommentarer ↓

  • Liselotte

    Skønt at du nu også har valmuer, Helle 🙂

  • Helle K.

    Liselotte: Jeg blev vildt glad, da jeg så dem. 🙂

  • Billedmager

    Pudsigt at sidde og kigge på din valmue og sammeligne den med min. Det er den samme slags. Prøv at se selv! 🙂

  • Catarina

    Wauw hvor er du heldig, sådan nogle flotte blomster gad jeg også godt have.

    Fantistiske billeder af dem, og specielt det hvor du er kravlet helt ned i blomsten. 🙂

  • Helle K.

    Billedmager: Det er helt vildt, som de er ens 🙂 De er begge smukke 🙂

    Catarina: Det kom som en god overraskelse for mig – der hvor jeg er kravlet ned, det er fra den gamle adresse – de ser anderledes ud indeni 🙂 tak for rosen 😉

  • Bambi72

    Rigtig flotte billeder… Jeg tager også mange havebilleder, for netop at få det helt rigtige billede….
    Og når jeg syntes jeg har fået det… Ja så vil jeg se om jeg ikke kan få et der er bare lidt bedre *GG*

  • Billedmager

    Ja de er smukke. Jeg glædes hvert år, når den store valmue blomstrer. 🙂

  • Helle K.

    Bambi: Tak. Sådan gør vi fotografer nok bare 😉 SÅdan har jeg det netop også 🙂

    Billedmager: Tak. Valmuer er så smukke, at det gør ondt 🙂