
Jeg var vist jubel-optimist, da jeg troede, at vi bare skulle flytte, så ville jeg kunne sætte mig og nyde og slappe af og tænke tanker og hygge og blogge og …
Sandheden og virkeligheden er, at vi stadig knokler rundt i hvert ledigt minut.
Jeg er helt rundtosset af træthed og smerter. Jeg kan slet ikke finde ud at at sætte mig – smerterne gnaver og får mig på benene, jeg kan slet ikke finde ro. Jeg ønsker nogle gange, at jeg havde et smertestillende middel, som bare engang imellem kunne fjerne alle smerterne – bare en eftermiddag.
Torsdag kan jeg slet ikke huske, hvad vi lavede…
Fredag skulle vi køre ældste i skole kl. 8.30 – mediefagslæreren holdt 3 timers “undervisning”, hvor de kunne få svar på evt. spørgsmål og få vendt evt. problemer inden eksamen. Det ville jo være dumt ikke at deltage uanset hvad…
Senere kørte vi til Aalborg efter en vaskemaskine og en opvaskemaskine.
Den vaskemaskine som stod her, var så lille, at den skulle køre i døgndrift, bare for nogenlunde at holde vasketøjsbjerget i bund. 5 mennesker producerer kæmpe bunker af vasketøj.
Opvaskeren var der ikke noget i vejen med, men den var ulækker. Den var misfarvet på alle plastikdimserne indeni – og jeg havde vilde fantasier om, hvad der var blevet vasket i den – jeg vil ikke udpensle mine fantasier her, bare sige at de kom vidt omkring. 🙂
Da vi kom hjem og fik vaskemaskinen pakket ud af plastikken, viste det sig, at det var den forkerte model, vi havde fået udleveret – så turen gik tilbage til Aalborg… og tilbage til opstilling af maskinen.
Det er en dejlig vaskemaskine – den kan tage 7½ kg. tøj og har en rigtig stor åbning, så tæpper og dyner kan vaskes uden problem.
Lørdag skulle vi til Visse efter et skab hos en niece. Vort eget afsyrede vitrineskab skulle med derud – vi havde brug for lidt mere plads til glas og den slags glasdimser. Vi skulle også have en tørretumbler med hjem – vores skulle blive i det gamle hus og den som stod her, havde familien fjernet – sammen med brændeovnen…
Inden hjemkørsel skulle vi hente et fjernsyn hos Merlin og nogle reoler hos Jysk, så var tiden endnu engang gået, og resten af eftermiddagen blev brugt på at få tv’et sat til, inden EM i fodbold startede. 🙂
Søndag blev opvaskemaskinen byttet ud og tørretumbleren installeret.
Ungerne blev sat i gang med rengøring af værelserne. De to mindste er ikke vant til selv at have ansvaret for det, så de skulle instrueres, selvom mellemste spurgte, om jeg troede at han var dum, han vidste godt, hvordan man skulle støvsuge, tørre støv af og vaske gulv. 😉 Nå ja husk nu hjørnerne…
Som altid var der støvsugning, mad og vasketøj og småting indimellem.
Indimellem synes jeg, at jeg skal være mere end almindelig god til at holde tungen lige i munden – for at jeg ikke skal falde af den tynde snor, jeg forsøger at holde balancen på…
Idag skal jeg lige til Hobro, vi mangler lys ved sengen. Jeg skal også have lavet et print af et billede, som skal hænge over spisebordet. Jeg er lidt spændt, det er første gang, at jeg sådan vil bruge et af mine egne billeder midt i stuen og hele tiden. Hvis det ikke fungerer, så må jeg pille det ned igen.
Jeg glæder mig til, at jeg kan vist et “efter-billede”, men endnu er jeg ikke klar. 🙂
0



og uanset hvormange gange man siger til sig selv, ” at vi tager det i vores tempo” så knokler man rundt…det er for tosset Helle, men vi gør det også her hos os…Så pas nu på , for du har dine “tossede” smerter at tage hensyn til… 🙂
Anne: Sådan skal det nok være – det er jo også dejligt, at opleve tingene sammen, at gøre tingene sammen, alt det nye og alt det man fantaserer om. Bagefter vil jeg måske tænke, at det var prisen værd. 🙂 Ja det vil jeg nok.
sådan er det! Det er svært at finde ro, før alt er på plads også selvom kroppen sender signaler om det modsatte… jeg håber ikke det varer længe før I er på plads, så du kan få taget de hensyn til din krop, som den kræver
Selvfølgelig vil det være prisen værd…. Men husk nu at få tænkt på dig selv… For selvom at det er prisen værd, ja så vil den tage lang tid, at få afbetalt….
Glæder mig til at se det færdige resultat 😀
Jeg kender det godt man helst vil have at alle kasser er tømt og sat på plads inden for 48 timer efter en flytning, men det er bar ikke realistisk, der er altid lige noget man ikke har taget højde for og lige mangler.
Men nu siger jeg det igen, du skal FANDEM FITME MIG passe på dig selv Helle, der er ingen andre til det. Du skal jo være fit for fight når jeg en dag står og ringer på din dør. 😎
Åh hvor jeg kender det fra mig selv – men bagefter, når alt er så klappet og klart som det kan blive, så er det skønt og man glemmer lynhurtigt, hvor træt man var undervejs. Det er godt at have noget at glæde sig til – jeg glæder mig til at se før og efter billeder 🙂
Kagekonen: Det varer vist et stykke tid, før vi er helt færdige, men jeg må bare sætte mig – og det gør jeg og jeg får også lov til det, men der er så meget spændende 🙂
Bambi: Jeg ved godt, at det tager lang tid at betale tilbage – desværre 🙂
Catarine: Det havde jeg ikke lige tænkt på, at du kunne finde på at ringe på – men klart at jeg skal holde mig fit indtil da 🙂
Stine: Billederne kommer når jeg er helt klar 🙂
For pokker Helle, man bliver helt forpustet af at læse om jeres weekend, ta’ den nu med ro, ellers bliver tilbagebetalings-tiden alt for lang 🙂
Jette: Jeg siger det til mig selv igen og igen, men det går alligevel galt. 🙂
Websites tagged "vaskemaskine" on Postsaver - 29. oktober 2008 - kl. 19:47
[…] – mademoiselle fagor holder sit indtog i felines. saved by residentevil1102008-10-29 – tungen lige i munden. saved by hijodelnoche2008-10-21 – Fra en søndag saved by howwethink2008-09-26 – Eventyret om Lykke […]