Fru Nielsens Hverdag header image 2

Skeen i hånden…

Skrevet torsdag d. 29. maj 2008 kl. 07:49 og gemt i: [dit og dat]

ikke bare den anden hånd, men en eller anden hånd. 🙂

Igår var jeg lidt utilfreds med, at håndværkeren og vennen havde flyttet sække hele formiddagen. Jeg havde med vilje pakket sækkene, så jeg selv og også ungerne kunne løfte dem, så jeg mente ikke, at det var nødvendigt, at to voksne mænd brugte hele formiddagen på dem – men nu er de så væk. 😉

Jeg skumlede lidt og tænkte så, at jeg da selv kunne… så fra kl. 15.30 til 18.00 flyttede jeg alle de pakkede kasser – heldigvis havde jeg pakket i små kasser, så jeg selv kunne – med hjælp fra mellemste og yngste. Det hele bliver stablet i garagen – jeg vil ikke have noget ind, før det hele er færdigt, jeg har mere end en gang boet i noget som ikke var helt færdigt – og det blev det så heller ikke, så det gør jeg ikke en gang mere – når alt er færdigmalet og listerne skudt på, så bliver møblerne gjort rene og sat ind, dernæst bliver tingene fyldt i skuffer og skabe – basta!

De to af værelserne er helt klar og ældstes bliver klar hurtigt idag. Derefter skal skabene samles til soveværelset, så tøjet kan komme med…

Jeg begynder at flytte kasserne med fødevarer – du ved æsker og beholdere fra skabene i køkkenet – i løbet af formiddagen.

Vi skal sove ovre i det nye i nat, det ligger helt fast.

Det er underligt, selvom jeg aldrig har været glad og tilfreds med at bo her, så blev jeg alligevel sådan lidt vemodig, da jeg kørte det første læs kasser over igår… jeg tror, det er noget med, at man føler at man siger farvel og afsluttet – så er det nemt at blive lidt snøfteagtig.

Katten kan mærke, at der er noget i gære. Den kredser rundt om os – både iaftes og nu til morgen. Det bliver lidt spændende at se, hvad den siger til det nye sted. Jeg er ikke særlig nervøs, vi flyttede to gange med Emma (katten som blev 14 år) og den var tilfreds med at være hvor vi var… sådan tror jeg også det går med Julius, den er afhængig af os – ikke af stedet. 🙂

Nu må jeg igang – selvom min gamle krop ikke er villig – den må hvile en anden dag. 😉

Forresten så tog jeg mig tid til at læse og kommentere igår morges, men der var flere steder jeg ikke kunne komme ind (døren var låst 😉 så det gik lidt i vasken – idag får jeg ikke tid, men om ikke før, så drømmer jeg om, at jeg på mandag kan flyde ud og hygge – helt alene i det nye hus. 😀

Nyd dagen den bliver rigtig god – det kan jeg fornemme. 😀

0



5 kommentarer ↓

  • Helle

    Du er sej, Helle ! Når de andre ikke ka, så ka du. Men pas nu på, ikk. Det bliver så dejligt for Jer, når I er færdige. Kan godt forstå, du vil ha huset FÆRDIG, inden I flytter helt ind. Jeg har også prøvet det der, med at vente på noget, som så aldrig bliver helt færdig alligevel. Og det er sq træls. Ha’ nogle dejlige flyttedage !

  • kagekonen

    God flytning… pas nu på dig, bare lidt, – det er jeg sikker på at alle omkring dig vil sætte stor pris på.

  • Helle K.

    Helle: Tak 🙂 Det er særlig slemt, når man er gift med en håndværker – som kan det hele selv 🙂 Jeg passer på mig… tak.

    Kagekonen: Tak – jeg forsøger 🙂 Jo ved aftensmadstid sætter de pris på det 😉

  • Anne, Mandagspigen

    hm hm….pas nu godt på dig selv Helle, det er så hårdt at pakke, flytte og pakke ud igen…og nyd nu din mandag i eget hus alene 🙂

  • Helle K.

    Anne: ok – men lidt letsindig vil man vel altid være, ikke? jeg ser frem til mandag – med smil og computeren klar 🙂