Fru Nielsens Hverdag header image 2

Et indlæg som afslutning –

Skrevet torsdag d. 1. maj 2008 kl. 21:51 og gemt i: [dit og dat]

på en lang dag 🙂

Vi tog over i huset kl. 10 og er først kommet hjem kl. 21. Godt møre.
Håndværkeren har knoklet, jeg har lavet lidt og ellers været det underholdende indslag. 😉

Loftet i stuen er blevet slebet anden gang og er nu klar til væv og maling.

Vi er helt færdige med at fjerne tapet i det værelse som skulle have det gjort.

En lang murstensvæg i stuen er blevet malet.

Vi har diskuteret gulvbelægning, jeg er ikke så vild med hvidpigmenteret gulv, så måske kan vi finde noget andet.

Vi overvejede nye køkkenelementer, men blev enige om at vente, jeg vil godt lige have tid til at fornemme, hvordan det kunne være godt at indrette køkkenet.

Billederne fra i forgårs har ikke været vist endnu, som dem får I lige en hel sværm af, men ikke så mange kommentarer – jeg er ved at være klar til godnat og sov godt.

Jeg gik en tur i haven – i tirsdags.
Det var dejligt at fornemme roen og mærke den svage regn i ansigtet.

Jeg var egentlig ikke bevidst om, at jeg savnede et haveliv så meget…

Det er dejligt, at kunne åbne døren og gå lige ud i naturen – lige udenfor.

Jeg nyder, at en indskyldelse om havevandring ikke længere betyder, at jeg skal ned af jeg ved ikke hvor mange trapper – for at kunne gå en runde i den miniature-have vi har nu…

Kameraet under armen og ud i haven, så er der motiver overalt.

Den sidste måned kan kun gå for langsom.

Selvom den måned nok skal få ben at gå på, når vi tænker på alt det der skal laves.

Men jeg har svært ved at forstå, at “man” anskaffer sig en hund for at have den stående (hylende og gøende) i en hundegård/et hundebur i den nederste og fjerneste ende af haven???

0



9 kommentarer ↓

  • Anette B

    Det er skønt med en større have – det blir så dejligt for jer Helle 😉 Jeg ville aldrig byde min hund – og mine naboer – at hunden skulle stå i bur og gø og hyle. Det er synd for alle parter synes jeg. Kan godt forstå du/I lige vil fornemme hvad der er det rigtige mht. køkkenelementer. det er trods alt noget man ser på i nogle år 😉

  • Helle K.

    Anette: Det bliver det. 🙂 De havde været i byen hele dagen og da de kom hjem var hunden inde i huset i højst 15 min. så blev den SLÆBT derud igen, den ville ikke, så de måtte tage snoren, og lade som om de skulle gå tur og så slæbe den derned – jeg bliver så harm….

    Der er også mange projekter, som koster lige nu, så det er godt at være sikker 🙂

  • Billedmager

    Du slipper nu ikke for en kommentar! 🙂 Det er spændende at læse om alt det nye og spændende I skal igang med. Det er nogle flotte fotos du har taget fra den nye have. Jeg kan godt forstå at du har forventninger til det nye sted uden trapper. Tillykke med det!

  • Anette B

    Det gør mig virkelig vred og ked af det at folk behandler deres hund på den måde. Det er synd! Ja det er ikke billigt at flytte så det er en god idé at være sikker 😉

  • Helle K.

    Billedmager: Jeg har da ikke lyst til at slippe 🙂 Jeg har så mange forventninger til et hus uden trapper – allerede nu nyder jeg at kunne gå ud og ind og ud og ind – hvis jeg har lyst 🙂

    Anette: Naboen (konen manden har jeg endnu ikke mødt) spurgte mig forleden, om hunden hyler eller gøer, når den er alene – og det sagde jeg, at det gør den. Hun skal snart på barsel, men det hjælper jo ikke, hvis den alligevel skal sidde derude…

    Jeg bliver selvfølgelig irriteret over hunden, men mest over ejeren, jeg kan ikke forstå, at man ikke behandler sit dyr ordentligt – en hund skal ikke være på lige fod med fx børn, men behandles som en hund i en familie. Basta 🙂

  • Catarina

    Dejligt at læse at du har taget den med ro og nydt din nye have. Det er også ud til at du har nogle rigtig flotte blomster og de er dejlige a fotografere.

    Sådan nogle mennesker burde ikke have hund, når den alligevel bare skal være indespærret.

  • Helle Koed

    Eiii.. det lyder dejligt!
    🙂 Godt at du nyder det i ro og mag, der skal være tid til at sluge de mange indtryk!

  • Jette H

    Møj, hvor I slider, men det lyder til at blive odt. Dejlig tur i haven 🙂

  • Helle K.

    Catarina: Dejligt – dejligt – dejligt med en have, hvor jeg kan gå og tage billeder. 🙂
    Jeg er spændt på, hvordan jeg tackler naboen og hendes/deres hund, jeg er ikke særlig diplomatisk, når jeg ser uretfærdigheder, men det er så træls, at skulle skændes med sin nabo…

    Helle Koed: Det er dejligt, kan du tro 🙂

    Jette: Det bliver lyst og dejligt 🙂