Fru Nielsens Hverdag header image 2

Nu må jeg vist

Skrevet onsdag d. 16. april 2008 kl. 06:57 og gemt i: [smerter]

Få den tale lavet færdig…
Jeg vågnede kl. 2.45 i nat og så gik tankerne ellers i ring.
Tanker om talen, som jeg har skrevet meget på inde i hovedet, men endnu ikke har fået ned på papir.
Tanker om sangen, som jeg heller ikke har fået gjort helt færdig.
Sådan lå jeg og vendte og drejede mig i lidt mere end 2 timer, inden jeg fik lidt forvirret søvn.
Smerter og den slags bliver skubbet i baggrunden, sådan må det jo bare være indtil på mandag.

Om ganske kort tid skal jeg til Smertecentret, det er den allersidste opfølgning på hele forløbet.
Jeg er glad for begge de kurser, jeg har deltaget i.
Jeg kan hver dag mærke, at jeg har lært noget.
Det svære er, at få det puttet ind i livet – i hverdagen.
De gode psykiske forbedringer, som copingkurset gav mig, glæder jeg mig stadig over hver dag.
Det liv jeg/vi har nu, er flere hundrede procent bedre, end det liv vi havde for bare et år siden.

At vi nu flytter, giver endnu et skub til humørbarometeret.
Smerter og ubehag og besvær er meget nemmere at håndtere, når jeg er glad, tilfreds og fyldt med mod.

Kan I have en god dag – nu bevæger jeg mig ud i verden. 😀

0

··



6 kommentarer ↓

  • Anne, Mandagspigen

    At have smerter konstant må være en svær kamel at sluge…godt du har glæde af kurserne..

    Da jeg skulle holde tale til min ældstes konfirmation grublede jeg som dig…for en højtidelig tale …nej tak.
    Jeg gjorde det, at jeg krøllede noget papir sammen (alle kladerne) puttede papirerne i en pose. På dagen havde jeg posen med, begyndte med et “Kære Jeppe” …nej duer ikke og smed papiret væk…næste papir ” I dag Jeppe træd… ” nej duer ikke, og smed papiret væk…Således 3-4 gange og ender med at sige …en tale kan du ikke få, men du kan få at vide at vi elsker dig..fortsæt som du er begyndt og det skal nok gå…og så var den prut slået…og jeg kunne nyde festen…
    Måske en ide du kan brygge videre på?

    God fornøjelse det er en dejlig dag…

  • Rimkogeren

    Godt at du er inde i en god udvikling, håber den accelerere.
    Apropos taler:
    Som helt ny lærer spiste jeg i et pensionat. Værtsparret skulle have sølvbrylluppet og havde alle os pensionærer. Da jeg ankom, kom gutterne drønende: “Bo, vi har fundet ud af, at der er én, der skal holde en tale, og det skal være dig!!”
    Uha, det gik og i al ubeskedenhed gik det godt!

  • Bambi72

    Hvor er det dog skønt hvad de kurser kan gøre…. At de kan forbedre livskvaliteten så meget er bare vidunderligt

  • Helle K.

    Anne: tak – det kursus har reddet vores liv, sådan føles det 🙂

    Jeg vil heller ikke være for højtidelig, men lige få sagt, at vi elsker ham, så din tale er et godt udgangspunkt, tak fordi du ville dele ideen. 🙂

    Rimkogeren: Det er dejligt – tak 🙂

    Det var da godt, at du kunne, nu du skulle 🙂 Jeg har prøvet før og jeg kan også, men jeg skal lige få besluttet, hvad og hvordan. 🙂

    Bambi: Som jeg skrev, de har reddet mit/vores liv 🙂

  • Anette B

    Årh hvor jeg kender det der med at vågne midt om natten og ligge og spekulere på noget. Håber du finder energi og inspiration til talen 🙂

  • Helle K.

    Anette: Jeg bliver desperat,jeg ved jo, at håndværkerens vækkeur ringer kl. 5 🙁