sådan et menneske er jeg ikke.

Som følgere på Instagram vil vide, så er jeg i gang med en trøje af restegarn – de grønne rester.
Jeg tænkte, at jeg kunne strikke efter Liselottes raglangsweater, det har jeg jo gjort før. Jeg plejer at strikke på pinde nr. 4-5, denne gang var det dobbelt garn og pinde 6, så jeg tænkte, at jeg kunne strikke en str. small, og så ville alt være godt.
Undervejs tænkte jeg (jeg tænker meget ;), at den så stor ud, men strikkede bare videre og tænkte, at jeg er jo stor …

I aftes var jeg færdig og lukkede den nederste kant af med I-cord og alt skulle være godt.

Det var det sådan set også. Farven kan jeg godt lide til vinterbrug og mønsteret for neden er ok – jeg er inspireret af Ullas sweater der ikke kunne bestemme sig  – men størrelsen kunne være bedre 🙂 🙂 🙂 jeg kan svømme i den og dykke og måske finde koraller på bunden.

Nu er der kun en vej og det er optrevling, optrevling og optrevling. Jeg har spurgt min kære ægtemand, om han ikke gider (det har han før gjort), men han sagde nej, måske kan jeg lokke ham i aften, det skal da prøves. Jeg er nemlig meget ked af at trevle op.

Det er nu, jeg skal bruge det krydsnøgleapparat, jeg ikke har.