{"id":632,"date":"2008-02-07T08:50:19","date_gmt":"2008-02-07T07:50:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.frunielsen.net\/?p=632"},"modified":"2008-02-07T08:50:19","modified_gmt":"2008-02-07T07:50:19","slug":"det-er-aldrig-forbi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.frunielsen.net\/?p=632","title":{"rendered":"Det er aldrig forbi"},"content":{"rendered":"

Titlen p\u00e5 dette indl\u00e6g har jeg \u00e6ndret flere gange, for hvad er det egentlig der kendetegner det – sorg? – savn? – d\u00e5rlig samvittighed? Eller m\u00e5ske det hele? Iaftes s\u00e5 jeg udsendelsen om Martin<\/a> p\u00e5 Dr1, det var en meget bev\u00e6gende, st\u00e6rk og livsbekr\u00e6ftende udsendelse. Jeg vil ikke skrive om udsendelsen, jeg kender ikke Martin eller hans mor, jeg h\u00e5ber bare, at jeg ville have kunnet klare det p\u00e5 samme m\u00e5de, hvis jeg havde f\u00e5et lov. Nu vil jeg tage udgangspunkt i mig selv.<\/p>\n

For n\u00e6sten n\u00f8jagtig 20 \u00e5r siden, den 10. februar 1988 var jeg p\u00e5 Aalborg sygehus, jeg var 8 m\u00e5neder henne og barnet ville ikke vende sig med hovedet nedaf. Det var en voldsom oplevelse at f\u00e5 barnet vendt, men s\u00e5 troede vi ogs\u00e5, at alt var ok og klar til f\u00f8dslen.\u00a0 Den 17. februar skulle jeg til en kontrolscanning, de skulle ogs\u00e5 se, at barnet vendte med hovedet nedaf. Det var vores f\u00f8rste barn, s\u00e5 vi gl\u00e6dede os til at se det. Jeg k\u00f8rte selv til Aalborg, h\u00e5ndv\u00e6rkeren arbejdede derude, s\u00e5 m\u00f8dte selv op, vi var glade, opstemte… Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at hende der scannede startede med at snakke og kigge p\u00e5 billedet, men ret hurtigt blev hun tavs, til sidst sagde hun, at der var noget galt med maskinen, s\u00e5 vi skulle g\u00e5 ind i et tilst\u00f8dende rum, hvor vi skulle scanne med en ny scanner. Derinde k\u00f8rte hun rundt p\u00e5 min mave uden at sige noget, til sidst sagde hun, at hun var ny, s\u00e5 hun var ikke s\u00e5 god til det, men hun ville hente en l\u00e6ge, som havde mere styr p\u00e5 det. P\u00e5 det tidspunkt var jeg helt klar over, at der var noget galt. L\u00e6gen kom ind, satte sat, tog mig i h\u00e5nden, scannede kort og sagde: “Jeres barn har rygmarvsbrok”. Verden v\u00e6ltede. Hvad vi snakkede om den dag, kan jeg ikke huske, kun at vi skulle komme igen. Jeg satte mig ud i bilen, h\u00e5ndv\u00e6rkeren fik afleveret arbejdsbilen og kom tilbage til mig – jeg sad hulkende p\u00e5 en parkeringsplads i Aalborg, det t\u00e6nker jeg p\u00e5 hvergang jeg k\u00f8rer forbi netop den p-plads. Hjemme fik vi ringet til familien. Min s\u00f8ster kom. Jeg ringede og snakkede med min l\u00e6ge og min jordemoder. Min nabo f\u00f8dte dagen efter, s\u00e5 der skulle jeg ogs\u00e5 lige forholde mig til en baby.
\nVi talte med l\u00e6gen p\u00e5 sygehuset og sagde, at vi gerne ville have f\u00f8dslen sat i gang, selvom de frar\u00e5dede det, de mente at jeg skulle vente de 3 uger til termin og lade den g\u00e5 i gang af sig selv, men det kunne jeg ikke vente p\u00e5 – det var som at sidde med et sv\u00e6rd over hovedet, for ingen kunne fort\u00e6lle hvordan chancerne for overlevelse var.
\nDen 19. m\u00f8dte jeg frem, men de glemte mig i systemet, s\u00e5 vi sad i ventev\u00e6relset i 8 timer – inden vi blev “fundet” og sendt hjem.
\nDen 20. m\u00f8dte vi frem igen, fik et drop og f\u00f8dslen gik i gang om aftenen. Min s\u00f8ster og svoger sad hele tiden i ventev\u00e6relset, s\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rkeren havde st\u00f8tte, n\u00e5r han skulle ud at tr\u00e6kke vejret, kom min s\u00f8ster ind.
\nLidt over midnat blev vores datter f\u00f8dt. Hun var smuk med sort h\u00e5r og m\u00f8rke \u00f8jne. Jeg s\u00e5 hende kun kort, inden hun blev k\u00f8rt ned p\u00e5 en anden afdeling. Jeg s\u00e5 hende ikke igen f\u00f8r flere timer senere. I mellemtiden var hun blevet unders\u00f8gt og l\u00e6gerne havde truffet en afg\u00f8relse, men det vidste vi endnu ikke, vi var bare nybagte for\u00e6ldre.
\nOm eftermiddagen 12 timer efter f\u00f8dslen blev vi kaldt til m\u00f8de med jeg ved ikke hvor mange overl\u00e6ger – 8-10 stykker tror jeg. Vi sad alene p\u00e5 den ene side af bordet, de sad p\u00e5 den anden side med alvorlige miner. De fortalte, at det var v\u00e6rre end f\u00f8rst antaget – under f\u00f8dslen havde l\u00e6gen sagt, at det ikke s\u00e5 s\u00e5 slemt ud – men de sagde, at det var s\u00e5 slemt, at de ikke ville behandle hende, hun skulle have lov at d\u00f8, men vi skulle tr\u00e6ffe beslutningen. Vi blev t\u00e6ppebombet med oplysninger, vi havde ikke en chance for at afg\u00f8re om det var sandheden eller der var andre muligheder – vi skulle sige ja til, at der ikke skulle v\u00e6re mere behandling – ellers ville de begynde at vise os billeder – af syge b\u00f8rn med neuralr\u00f8rsdefekter, udover rygmarvsbrok ville hun sandsynligvis ogs\u00e5 f\u00e5 “vand i hovedet” fik vi nu at vide – s\u00e5 til sidst sagde vi ja, men vi havde ikke et valg. Jeg har indset, at jeg stadig har d\u00e5rlig samvittighed p.g.a. det ja. Jeg synes, at det er umenneskeligt at skulle sige ja til at sl\u00e5 sit barn ihjel.
\nFra da af var vi indlagt p\u00e5 neonathalafdelingen. Hvergang hun havde ondt fik hun morfin og det var det der til sidst slog hende ihjel – ikke rygmarvsbrok.<\/p>\n

Min l\u00e6ge og jordemoder var fantastiske. De ringede flere gange. Min jordemoder inviterede mig hjem til sig privat p\u00e5 en fridag, hvor vi sad og snakkede i mange timer – d.v.s. jeg snakkede og hun lyttede. Det blev meget sv\u00e6rt, n\u00e5r vi m\u00f8dte mennesker som sagde, at det var godt, at det gik som det gik og at vi bare kunne f\u00e5 et nyt barn, vi var jo unge og friske.<\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret lidt i tvivl om jeg skulle skrive dette indl\u00e6g. Det er mange \u00e5r siden, men det er jo alligevel en vigtig del af mig og den m\u00e5de jeg er p\u00e5. Udsendelsen om Martin fik det hele op til overfladen, hvor det almindeligvis ikke befinder sig mere, men jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan det kunne have v\u00e6ret, hvis hun havde f\u00e5et lov til at fors\u00f8ge at f\u00e5 et liv…<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Titlen p\u00e5 dette indl\u00e6g har jeg \u00e6ndret flere gange, for hvad er det egentlig der kendetegner det – sorg? – savn? – d\u00e5rlig samvittighed? Eller m\u00e5ske det hele? Iaftes s\u00e5 jeg udsendelsen om Martin p\u00e5 Dr1, det var en meget bev\u00e6gende, st\u00e6rk og livsbekr\u00e6ftende udsendelse. Jeg vil ikke skrive om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"categories":[190],"tags":[2287],"class_list":["post-632","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-nar-verden-vlter","tag-nar-verden-vlter"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/632","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=632"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/632\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=632"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=632"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.frunielsen.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=632"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}