Fru Nielsens Hverdag header image 2

Størst er kærligheden.

Skrevet mandag d. 16. september 2013 kl. 12:11 og gemt i: [kærlighed, tatovering]

Lidt om hvorfor den blev som den blev.

Siden jeg var i tyverne, har jeg ønsket mig en tatovering.
Den var på ønskesedlen til min 30-års fødselsdag.
Det skulle være en søhest.
Jeg fik den ikke …
I 30’erne havde jeg små børn.
Da jeg nærmede mig 40, blev jeg syg.
I 40’erne kæmpede jeg for mit fleksjob, men tabte.
Jeg brugte år på at kæmpe for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det lykkedes ikke.
Jeg begyndte at falde til ro og acceptere tingenes tilstand.
Pludselig var jeg fyldt 50.

I foråret talte/skrev jeg lidt med Anne om tatoveringer.
Jeg fik tanken: “Hvem eller hvad forhindrer mig i at få den tatovering som jeg altid har ønsket mig?”
Ingen/ingenting var svaret – altså kun mig selv.

Så tog jeg beslutningen om, at jeg ville have min tatovering inden for overskuelig tid.

Jeg skulle finde ud af, hvordan den skulle se ud.
Søhesten var jeg vokset fra.
Jeg besluttede, at jeg ville have et statement.
Nogle ord som skulle beskrive mit liv og “den røde tråd”.

Det eneste stabile i mit liv, er kærligheden.
Det har ikke været let, men den har altid været der.
I dag ved vi, at den altid vil være der.

Først søgte jeg inspiration på nettet, men jeg kunne ikke finde noget som jeg følte passede til mig.

Pludselig vidste jeg det bare … “størst er kærligheden” beskriver det jeg gerne ville have beskrevet.
Jeg ved godt, at det er et bibelcitat, (Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind … Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt … Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.), det er faktisk det eneste bibelcitat, jeg kender, men det er ikke som sådan, det er valgt – jeg er ikke specielt troende.

Jeg skrev ordene på computeren og kunne se, at jeg også ville have et hjerte.
Jeg lavede forskellige udkast og ved bl.a. ældstes hjælp, fik jeg valgt det rigtige blandt de mange.

Jeg fandt også hurtigt ud af, at det skulle være en helt enkel skrifttype – jeg er meget lidt romantisk anlagt.
Jeg vil hellere på fisketur, end jeg vil have en buket blomster 😉

Det er nok ved at være et par måneder siden, jeg havde det endelige udkast.
Jeg besluttede først, at den skulle placeres på højre arm, men kunne så se, at fordi jeg er højrehåndet, så bliver den hånd og arm ofte brugt til andet formål og jeg kan ikke se tatoveringen … så for ikke så lang tid siden besluttede jeg mig for venstre arm – over mit ur. Tatoveringen er lavet for at glæde mig, så jeg skal kunne se den og glæde mig over den i det daglige.

I lørdags var ældste hjemme på en hurtig smuttur.
Da hun hørte, at jeg skulle besøge tatovøren om søndagen – bare for at se nålen, som han sagde 😉
Sagde hun: “Tænk dig nu godt om, du ved jo, at du er så impulsiv, når du får en ide” 😉 Det skulle da være min replik, jeg er den voksne her i huset.
Men jeg har tænkt mig om.
Jeg var helt sikker.

Da jeg var på besøg hos tatovøren i går, spurgte han pludselig: “Vil du gerne have din tatovering i dag?”
Jeg jublede “Ja tak – hvordan kunne du vide det?”
Han svarede, at han kunne mærke min utålmodighed i luften 😉

tattoo_160913_2

Udkastet jeg selv havde lavet ville nemt virke som et stempel på huden, fordi sådan noget udskrift fra computeren er så perfekt og lige, så en kvindelig tatovør tegnede den i hånden – med forskellige skrifttyper, så jeg kunne vælge den helt rigtige. Jeg kunne rigtig godt li’ en anden, men kunne se, at den slet ikke var mig – jeg var sikker på, at den helt enkle type var mig – eller som ældste sagde: “Det ser ud, som om du er blevet skrevet på armen med en gammel skrivemaskine” – og det var netop det udtryk jeg havde ønsket mig.

Jeg snakkede lidt frem og tilbage med tatovøren, inden vi skulle i gang.
Jeg fik tatoveringen overført til armen, så jeg kunne gå og prøve mig lidt frem – om det føltes rigtigt – og jeg var aldrig i tvivl.
Det skulle være de ord på det sted.

tattoo_160913_3

Jeg er sikker på, at jeg aldrig fortryder.
Tatovøren fortalte, at de mennesker som fortryder, er som regel dem som har kopieret en andens ide – eller blindt har fulgt moden. Han nævnte, at mange af dem som i sin tid fik kinesiske tegn, da det var moderne, i dag fortryder og får lavet nye hen over for at dække dem.
Hvis en tatovering er din ide og noget som beskriver dig, så bliver du glad for den.

tattoo_160913

I dag er der sårskorper på, men i løbet af nogle få dage, så bliver den fin og hel.

Da han var i gang med at tatovere, sagde han: “Du er godt klar over, at du kommer igen? Når først du har fået en, så er du bidt af det”.

0

··



24 kommentarer ↓

  • lene

    Tillykke Helle med din ønskede tatovering. Jeg vil alligevel ikke skrive som jeg gjorde til sønnen, da han skrev at nu havde han fået en tatovering. Han fik en sms retur, håber det gjorde ondt 😉
    Og faktisk havde han som dig tænkt meget over motiv og sted, og når man som dig vælger en tatovering på nuværende tidspunkt, så tror jeg faktisk heller ikke, at du fortryder det 🙂

  • Mette

    Man skal prøve alting én gang også at blive tatoveret. Jeg havde, lige som dig, haft lysten i mange år men det skulle være noget der betød noget for mig.

    I mine meget unge dage – og igen forrige år – fik jeg den smukkeste kærlighedserklæring jeg nogensinde har fået (af den samme mand i øvrigt) og det gjorde udslaget. Det blev sætningen ‘and then I go and spoil it all by saying somethin’ stupid like I love you’ (fra en gammel Frank Sinatra sang) der nu ligger som et armbånd om mit venstre håndled.

    Jeg drømmer lidt om at udvide den med lidt mere pynt – og en dag gør jeg det 🙂

    Tillykke med din… for størst ér kærligheden.

  • Helle K.

    Lene: Tak – jeg tror nu heller ikke, at jeg fortryder “i min alder” 😉 Det gjorde faktisk lidt ondt … men ikke uudholdeligt. Jeg fik at vide, at den tynde hud på indersiden af armen og på siden af kroppen er de værste steder.
    Min datter har en lille en på anklen, men drømmer om en i nakken.
    Min mand hader tatoveringer og har ingen – men jeg tror nu, at han er lidt glad for min kærlighedserklæring 😉

    Mette: Jeg må sige, at der er visse ting, som jeg ikke skal prøve en gang … men på den anden side, så har jeg prøvet mange ting og hvis jeg var ung i dag – det er jeg glad for, at jeg ikke er, for jeg har så svært ved at lade være med at prøve det farlige …
    Jeg kan godt huske, da du fik din tatovering – og jeg synes, den er flot og har en smuk historie.
    Tak – ja sådan er det nemlig – i hvert fald nogle gange.

    Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg også allerede tænkt på den næste 😉

  • Kagekonen

    Lige præcis sådan havde jeg det, da jeg fik lavet min elefant på ryggen i marts. Og jeg er sikker på, jeg skal have en til. Nemlig en guldsmed (symbolet for transformation) når jeg får min første rigtige løn udbetalt engang i det nye år.

    Tillykke med din tatovering

  • Helle K.

    Kagekone: Det er så fedt, at du nu kan komme tilbage på arbejdsmarkedet 🙂 Jeg venter spændt på at se din næste tatovering 🙂

  • Madame

    Sikke en skøn historie, Helle – tillykke! Hvor er det flot og fine ord, du har valgt.
    Vil lige fortælle dig, at Lenes navn, mail og link står her. Jeg har rettet det og er nu spændt på, om du kan se, jeg skriver som Madame…

  • Helle K.

    Madame: Tak 🙂 Sikke noget møg – nu igen. Jeg vil straks henvende mig til udbyderen og få det ordnet – tak for hjælpen 🙂

  • Peter

    Tak for en dejlig historie 🙂
    Hvis jeg skal være ærlig ( og hvorfor ikke ) syntes jeg, at tatoveringer kun høre hjemme på sømænd ( og måske folk langt syd fra, hvor det er tradition ).
    Men skidt pyt, hvis det er noget der gør dig glad.
    Så tillykke med “tussen” 🙂

    PS. se ingen vildfarne mailadresser mm.

  • Helle K.

    Peter: Selv tak 🙂 Det er ok, det er jo mest for min egen skyld.

  • Jannie

    Tillykke Helle. Det er en stor beslutning man skal overveje grundigt, som du har gjort. Selv fik jeg min på indersiden af håndledet tilbage i juni og er glad for motiv og placering. Synes rigtig godt om citatet sammen med din historie 🙂

    Til tatovørens ord om fortrydelse, så tror jeg ikke det er så firkantet. Hvis du havde fået en delfin i 20’erne ville du have fortrudt den? Jeg tror der kan være mange årsager til fortrydelse 🙂

  • Catarina

    Skøn skøn historie om kærligheden i det liv og jeg er vild med den tatovering og skrifttypen. 🙂

  • Anette

    tillykke med din tatovering – den ser flot ud og det virker nu ret gennemtænkt at du har fået den 😉

  • Tina Liel

    Dejlig historie bag de skønne tatovering. Og tatovøren har nok ret – dem der kopierer er dem der fortryder. Synes det er herligt at det er datteren der advarer mod at være impulsiv. Her har ældste igennem mange år ønsket sig nogen tatoveringer – MANGE. Indtil efter hæren står ideen lidt på stand by og så må han se. Håber nu ikke at det bliver alt for mange. KNUS

  • Nola

    de helt rigtige ord! Og med den overvejelse kommer du helt sikkert ikke til at fortryde. Jeg gav mig selv en lille tatovering da jeg blev 40, det havde også altid været et ønske.

  • Karin Abildhauge

    Det er nogle dejlige beskrivende ord, og du vil blive meget glad for den.
    Ja, det tager nogle dage, måske lidt mere. Mit lille kvindetegn på en tå tog næsten 14 dage før den var hel, det tog længere tid end min datters, der var hel armen.
    Tatovøren har en pointe omkring det med din tekst kontra kopiering.
    Pas på med at kløe 😉 – ved det er vanskeligt men……..

  • Helle K.

    Jannie: Tak 🙂 Mht fortrydelse så sagde han ikke, at alle fortrød, men når han så på dem der fortrød, så var der mange som … jeg kan umuligt vide, hvad jeg vil fortryde senere, sådan noget finder man jo først ud af, når det er for sent. :)Men jeg vil elske min tatovering så længe det varer – måske hader jeg den om en uge, hvem ved?

  • Helle K.

    Catarina: Mange tak 🙂

  • Helle K.

    Anette: Tak – det mener jeg nu også, at den er 🙂

  • Helle K.

    Tina: Tak – du har ret 🙂 Min søn snakkede om tatoveringer lige indtil han fyldte 18, så gik det i stå, nu bliver han 20 og har ingen fået endnu.

  • Helle K.

    Nola: Tak – jeg mener også, at I min alder er jeg fuldt ud i stand til selv at finde ud af, hvad jeg vil … og også gammel nok, hvis jeg fortryder.

  • Helle K.

    Karin: Tak 🙂 Jeg mærker overhovedet ikke noget til den, hverken kløe eller lign. men jeg kan mærke, at der er et tyndt sår, hvis jeg kører hånden hen over.

  • Silla

    En fed tatovering Helle og tankerne bag rigtig rigtig gode;)

    Knus og kram herfra

  • Helle K.

    Silla: Mange tak – og kram er sendt retur til dig 🙂

  • Pernille

    Jeg kan bedst lide tatoveringer der er tænkt over. Din er rigtig fin og netop din. Det er sådan det er bedst 🙂