Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg er nok den eneste i Danmark – måske i hele verden – som endnu ikke er på Netflix.

Skrevet torsdag d. 4. april 2013 kl. 14:51 og gemt i: [netflix]

Når jeg udtaler mig sådan, skyldes det, at mine børn alle er på – og mange på ig er også på, så derfor mener jeg, at jeg nok er den eneste som ikke er med endnu.
Hvorfor jeg er så langsom … nok mest fordi jeg egentlig ikke er den store film- og seriejunkie.
Til hverdag ser jeg DR1 – skattejægerne, TV-avisen og lidt mere af samme skuffe. Så går jeg i seng og håndværkeren har frit slag med fjernbetjeningen – dvs han sover på sofaen et stykke tid 😉
Jeg ser ALDRIG morgen-TV, både fordi udvalget er for ringe og fordi jeg ikke har lyst. Som regel vil jeg hellere læse eller bare nyde stilheden end se film.
Hvis jeg har optaget en fantastisk krimi, så ser jeg den gerne i løbet af dagen, men den skal være god. Lige nu har jeg flere liggende, som jeg ikke engang har gidet se.
Flere af dem – fx Arne Dahls på DR2 har jeg allerede lån på biblioteket.

netflix

Men, for det er selvfølgelig et men, så har jeg lige søgt lidt på nettet og fundet ud af, at der vist kører op til flere serier på Netflix – fx The Killing som jeg gerne ser. House of Cards ser også interessant ud og der er sikkert mange andre.
Nu spekulerer jeg så på, om jeg overhovedet vil se noget, nu hvor solen skinner???
Skal eller skal ikke – det er det store spørgsmål i dag 🙂

0



22 kommentarer ↓

  • Mette

    Ork nej, du er skam ikke den sidste… jeg har nemlig heller ikke hoppet på vognen og har heller ingen planer i den retning. Jeg har en guds velsignelse af kanaler, så hvis jeg vil se tv er udbuddet her alt rigeligt.

  • kirsten pauli

    jeg har heller ikke netflix.. 🙂

  • Helle K.

    Mette: Det er egentlig også min tanke … vi ser kun DR1, DR2 og sjældent TV2 – så i virkeligheden er det kun for at kunne se landskampe af og til, at vi overhovedet har alle de kanaler. Men jeg er nu lokket af de serier (som jeg nok ikke ville få set).

    Kirsten: Der er så meget andet ikke 🙂

  • Henny Stewart

    Jeg er heller ikke på Netflix, og skal heller ikke, så længe jeg har kasser fulde af indkøbte, men hidtil usete dvd-film stående. Har åbenbart ikke tid til at se dem, og det endda selv om jeg er langtidssygemeldt.

  • Helle K.

    Henny: Jo men selv om jeg har en million kanaler, så er der aldrig noget, jeg gider se. Jeg vil ikke se de unge mødre eller Robinson eller den slags tv, og så er der jo ikke noget ud over DR1 og DR2. Jeg har kun købt meget få film og dem har jeg set …

  • Lene

    Jeg har heller ikke netflix, men har så fundet ud af, jeg kunne få viaplay gratis, når jeg har den store viasatpakke 🙂

  • Annemette

    Vi har Netflix, men tror ikke det er kommet for at bliver her i huset, for jeg syntes simpelhen at udvalget er for ringe der.
    Jeg syntes ikke der er ret mange film derpä som ikke er noget gammelt l*rt og de serier der er, ser vi bare for at göre det og fordi man ikke gider se flere reality klaphatte skabe sig pä tv3 🙂

    Sä jeg tror ikke du gär glip af sä meget 😉

  • Jette

    Du er ikke alene…. jeg har heller ikke netflex, ved ærlig talt ikke, hvornår jeg skulle finde tid til at se/ bruge det.

  • Helle K.

    Lene: Så er tiden sikkert også besat – hvis bare der er noget, som er værd at se – jeg er jo ikke så meget til de der romantiske damefilm 😉

    Annemette: Du tager da modet fra mig mht det der Netflix 😉

    Jette: Næh det er jo også lige det… hvornår har jeg tid.

  • Marianne Sandemand

    Jeg har lidt de samme overvejelser som dig – Skal/skal ikke, men vil helt sikkert vente til efteråret.
    Jeg har hørt både for og imod, men lige nu vil jeg hellere lytte til en bog eller noget musik – eller som du siger: Nyde stilheden.

  • Helle K.

    Marianne: Du kan lige anmelde, hvis du kommer i gang først 🙂

  • Madame

    Jeg er heller ikke på Netflix, så vi er da nogle stykke, kan jeg ser her i kommentarfeltet 🙂

  • Helle K.

    Madame: Ja og det overrasker mig lidt 🙂

  • Annemette

    Hehe, jamen alting er jo en smagsag, sä der er jo ikke andet for end at pröve 🙂

    Manden mindede mig lige om i gär at du jo kan pröve det gratis i 30 dage og sä er det jo bare at koble dig pä og se om det er noget for dig, sä har du jo 30 dage til at bestemme dig 🙂

  • Helle K.

    Annemette: Nej det må jeg gøre 🙂 Det siger mine børn også, så det ender det nok med 🙂

  • Pernille

    Jeg er også håbløst bagud… og forbliver der nok temmelig længe 🙂

  • Letten

    Jeg har heller ikke Netflix.
    Vi har kun de kanaler vi kan tage med antenne, og så har jeg betalt mig til Viaplay og Tv2. Det er rigeligt til mig. Hele aftenen er tv`et i min mands vold, så jeg lister mig til at se lidt serier når han ikke er hjemme. Så er der også mere fred, da jeg har svært ved at koncentrere mig når der er surround sound på. Det er larm i mine ører. Jeg har overvejet Netflix, men er egentlig tilfreds med det jeg har.

  • Helle K.

    Pernille: Kender det jo 😉

    Letten: Viaplay har de ikke mange kanaler? Jeg synes, at de der kanaler som jeg har, er for dårlige. Reality og tøsefilm er ikke lige mig. Jeg er heller ikke vild med surround sound. Her er det mig, som bestemmer over fjernbetjeningen, indtil jeg går i seng, men det er tidligt, så håndværkeren kan se videre efter det.

  • Letten

    Jeg har kun tv pakken fra Viaplay – altså den lille pakke, og det er serier, dokumentarer og reality fra tv3 der kører der. Jeg kan godt lide dokumentarer som f.eks. Ånderne vender tilbage, og så er der indimellem nogle gode spændende serier. Hvis man betaler lidt mere, kan man få film og sport med.

  • Helle K.

    Letten: Nå det med ånderne er ikke lige mig, men gerne krimier og Bruce Willis o.lign. falder i min smag.
    Vi har sport – den gamle TV2 sport og det er fint nok. Jeg elsker også fodbold.

  • conny

    Endnu en i klubben uden Netflix. Vi har en mængde kanaler, som jeg dog synes er blevet dårligere med tiden. Det er svært at finde en film, selv for en som jeg, der ikke er særlig kræsen (dog ikke horror eller gamle danske film). Jeg nøjes med at se med hos en af døtrene, når hun er hjemme med computeren …

  • Helle K.

    Conny: Vi har også mange kanaler, som jeg aldrig ser – jeg er nemlig meget kræsen mht TV.