Vintertrætheden er så skide træls.
Nu har jeg besluttet, at der må og skal ske noget.
Jeg har overvejet at male, men er ikke kommet i gang.
Jeg læser, men trænger til noget med lidt mere bevægelse i.
Jeg blev for et stykke tid siden spurgt om “Hvordan går det med La Strada?” og det går og gik slet ikke.
Den har alligevel ligget og rumsteret et eller andet sted, for i morges så jeg navnet Hanne Falkenberg og så et hjørne af noget retstrik med riller … og så faldt tankerne igen på den der La Strada som aldrig blev til noget.

Jeg har for længst brugt det indkøbte garn til babytøj og jeg troede egentlig, at opskriften var blevet væk i gemmerne, men nej – jeg har fundet den.
Problemet er bare, at jeg har købt mønsteret i str. XL/XXL og den størrelse kan jeg svømme i nu. Jeg kan ikke lige overskue at lave den mindre.
Jeg har ikke lige lyst (eller økonomi) til at købe mønster og garn endnu engang.
Jeg har søgt på nettet, men har ikke kunnet finde noget lignende. Jeg er sikker på, at der må findes noget lignende, det er helt sikkert nemt strik, men jeg ikke mod på at prøve mig frem første gang.
Kender du en gratis opskrift på en jakke/trøje strikket sidelæns som La Strada? Jeg tænker pind nr. 4.
Eller har du mønsteret i str. M/L og vil du bytte? 😉
Dette indlæg kunne bruge nogle billeder, men nej fruen gider ikke. – Nå nu tog hun sig sammen …
0



Det er måske i virkeligheden noget helt andet, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Hanne Meedoms hæfter Vendestrik og Vendestrik 2, der begge er fyldt med bluser strikket sidelæns og med vendeteknikker, for at skabe facon.
Jeg kan næsten ikke forestille mig andet end, at du kan finde hæfterne på biblioteket. Jeg har dem desværre ikke, så jeg kan ikke tilbyde et nærmere kig.
Pernille: Jeg har engang lånt en bog om vendestrik, og jeg synes ikke rigtigt, at det er det samme – men mange tak for din ide 🙂
Hejsa!
Jeg har lavet la Strada og har opskriften liggende i S/M og M/L. Det er en flot trøje, som jeg har haft megen glæde af.
Du må meget gerne få den.- Men hvordan gør vi det?
Jeg har også billeder af trøjen (m/mig indeni) i de flotte farver, som min består af!
Jeg kan maile det hele til dig, hvis du er interesseret i det?
Eller jeg kan sende det til dig pr.post.-
Med venlig hilsen
Ingerlise Yde Jensen
Hej Ingerlise
Sikke et flot tilbud.
Du må meget gerne sende en mail til mig 🙂
Venlig hilsen Helle
Når først jeg kommer i gang, - 1. marts 2013 - kl. 10:23
[…] hænger et par opskrifter, som er hevet ud af blade. Lastrada i den rigtige størrelse – da jeg råbte: “hjælp”, var der hjælp at hente -tak samtidig er der et par […]