Sådan kan august altså også være.
Jeg plejer at mene, at august er den dejligste og varmeste sommermåned, men ikke i år – ikke endnu.
Ældste har fødselsdag den 1. august og som regel er der godt vejr den dag – og dagene efter. I år var der regnbyger, men nogenlunde vejr, men ikke stegende sommervarmt som vi er vant til.
Jeg er optimist, så jeg venter og jeg venter – ja ja jeg ved godt, at jeg skal nyde den sol der er og mere i den dur, men jeg vil altså have noget mere sol – så varmt at jeg kan sidde udenfor – uden vinterjakke, hue og vanter.

Emma og jeg nåede vores morgentur i tørvejr, det er altså det rareste.
Småregn kan vi klare, men at det øser ned hele turen, det er vi ikke helt vilde med.
Emma ender med at ryste af kulde i flere timer.
Nu har jeg tændt op i brændeovnen.
Jeg sad og læste og pludselig opdagede jeg, at mine hænder var iskolde og fingrene helt stive.
Der skal læses lidt mere – ordnes nogle billeder og så ellers bare langsom gang gennem dagen.
Jeg hepper stadig på solen 😉
0



Jeg hepper med. Vi vil ha solskin – VI VIL HA SOLSKIN – vi vil vi vil vi vil!!!
🙂 God regnvejrsdag til dig, nu satser jeg på at regnen er stoppet, så jeg kan få min gåtur.
Omkring kl. 14 måtte vi også give op her og tænde i brændeovnen. Den har brændt lige siden.
Jeg ønsker dig en dejlig og varm aften.
Lene: Det virkede 🙂 Jeg går også i regnvejr – så der skal mere til at stoppe mig 🙂 God tur.
Mosekonen: Jeg fyrede kun op og så ikke mere – det var nok til at jeg klarede dagen 🙂