Fru Nielsens Hverdag header image 2

Det rene pip.

Skrevet tirsdag d. 19. april 2011 kl. 07:46 og gemt i: [foto, fugl]

Søndag morgen foran stuevinduet med en kop kaffe.
Håndværkeren afslappet i sofaen.
Pludselig ser jeg dem… der er TO kernebidere på foderbrættet.

Jeg har tidligere haft besøg af en kernebider, så jeg ved, at de er sky.

Hurtigt befaler jeg håndværkeren, at han skal kravle hen efter mit kamera  :mrgreen: – eller så sikker er jeg ikke på mit bestemmergen, så jeg be’r ham snige sig hen efter det 😉 og så række mig det under vindueskarmniveau.

Det lykkedes, selv om man ikke får det skarpeste billede gennem ruden.

I kan ligeså godt få to andre faste gæster at se.

Topmejsen

og spætmejsen.

Så har jeg fået ryddet op i mine fuglebilleder, indtil jeg tager nogle nye 😉

Jeg har planer om yderligere billedoprydning nu, inden solen kommer helt frem.
Når solen skinner, er jeg ikke til at drive indenfor, og jeg gider slet ikke befinde mig foran skærmen.

God solskinstirsdag 🙂

0

····



10 kommentarer ↓

  • Inge

    Kernebideren er sådan en smuk fugl, men den er ikke nem at fange billeder af, den flyver ved den mindste bevægelse.. Flotte billeder Helle.. 🙂

  • Helle K.

    Inge: Det er også min erfaring med kernebideren, at den er væk, bare man tænker på at hente sit kamera 😉 Tak 🙂

  • Per

    Du har godt nok mange fine besøg på det foderbrædt 🙂

  • Madame

    Wauw, skønne billeder, Helle! Jeg har aldrig haft besøg af topmejser, men kernebider ser vi hver vinter.

  • Susanne

    Dejligt at du har så mange besøgende, Helle. Jeg håber, de kommer her hos mig også, når vi engang er færdige med at larme og lave ballade i haven. (Vi er i gang med at sætte redskabsskur op og ALT forarbejdet der nu hører til)

  • Helle K.

    Per: Mange tak 🙂

    Madame:Tak 🙂 du har nu rigtig mange forskellige fugle – og andre dyr – i din have 🙂

    Susanne: Jeg er også rigtig glad for dem – og kræser om dem 😉 Hvis du fodrer regelmæssigt, så kommer de helt sikkert 🙂

  • mosekonen

    Dejlige billeder, det er flot, du kan få fuglene så tæt på. I det hele taget er dine fuglebilleder noget helt for sig selv – meget smukke.

  • Susanne

    Jeg har lige købt “Fugle ved foderpladsen” og der er bl.a. en meget anvendt opskrift på “Helges fuglefoder”.
    Men jeg kan da se, at du har andet og mere end blot mejsebolde på dit foderbræt.. Er det noget hjemmelavet? (På billedet med spætmejsen)
    Måske har du en opskrift på noget lækker havefugleguf?

    På forhånd tak og rigtig god påske til dig :o)

  • Deborah

    Jeg synes, det er nogle fine fotos. De kan være rigtig drilske at fange, de små fyre.

    Også tusind tak for din hilsen i anledning af Garbo’s bortgang. Den blev jeg rigtig glad for.

  • Helle K.

    Deb.: Mange tak – og det var da så lidt. Jeg har jo selv kat og ved, hvor tæt man kommer på dem.

    Mosekone: Tak skal du ha’ 🙂

    Susanne: jeg fodrer med møllens vildfugleblanding – altså købt på den lokale mølle. Jeg laver kugler af palmin og hampfrø og så køber jeg færdige kugler ind i mellem. 🙂