Fru Nielsens Hverdag header image 2

Stadig Alice.

Skrevet tirsdag d. 12. oktober 2010 kl. 12:37 og gemt i: [bøger]

Efter at have læst anmeldelser hos Lene og Johanne bestilte jeg bogen “Stadig Alice” af Lisa Genova.

Jeg har læst den i løbet af formiddagen, og det var en bog som rørte ved følelserne.
I starten var det svært for mig, fordi jeg slet ikke kunne lide Alice.
Jeg har det svært med mødre, som blander sig og vil bestemme over deres børns liv.
Jeg kunne nemt få det sådan: “Det har hun da godt af” eller “Så kan hun lære det”, men da jeg fik mig sat ud over det, kunne jeg fortvivles over Alices liv og sygdom.
Det er sådan en skrækblandet følelse af “Gid at det aldrig sker for mig”, men den er til at holde på afstand – måske fordi jeg ikke kender nogle som er ramt af demens.
Samtidig er det ren fiktion – selvfølgelig – for hvem kan egentlig vide, hvad Alice tænker og føler i forbindelse med sin fremadskridende sygdom?

Du kan læse et resume her: Stadig Alice

0

··



9 kommentarer ↓

  • Anne

    Nu må jeg vist se at få tjekket, hvor langt jeg er i køen til den bog.. 🙂
    tænk Helle, uden at have læst bogen,har jeg også tænkt tanken..”hvordan kan man vide?”
    Nå, glæder mig nu til bogen alligevel 😀

  • Helle K.

    Anne: Glæd dig – det er en god bog, som man kan blive klogere af 🙂 Jeg var heldig, her var ingen kø.

  • Lene

    Og man kan netop ikke vide, men som de siger på Alzheimers hjemmeside, så forsøger den at beskrive det indre liv, som man godt kan have selvom det ydre er stagneret.
    Og så synes jeg det er herligt at læse dine refleksioner omkring Alice som mor 🙂

  • Frk Bibo

    Læste bogen for ca halvt år siden. Pragtfuld bog. Hendes nye bog udkommer til januar og jeg glæder mig

  • annette's space

    Det er en rigtig god bog, som jeg helt havde glemt at jeg faktisk ejer og har læst. Jeg har arbejdet med demente, så for mig var der rigtigt mange AHA-oplevelser i bogen. Iøvrigt er den meget kærligt og respektfuldt skrevet, syns jeg 😀

  • Jonna

    Har læst den og syntes den var god.

  • johanne

    Dejligt at høre om din læseoplevelse. Jeg kunne ikke holde følelsesmæssig afstand fra bogen, men måtte som sagt læse den af et par omgange. Og så glemte jeg iøvrigt fuldstændig, hvem Alice ellers var…så kun hendes afmagt og fortvivlelse som menneske.
    Jo – jeg blev nok alt for berørt af bogen, den hænger i mig endnu.
    Anette skriver: Respektfuldt skrevet…og det må jeg give helt ret i.

    Tak for dine tanker.

  • Madame

    Den må jeg læse – tak for anbefalingen, Helle! Jeg har demens inde på livet via to gamle familiemedlemmer, og det er en skrækkelig tilstand både for den ramte og for familien.

  • Helle K.

    Lene: Jo men hvordan kan man egentlig vide det? Hvis man ikke kan formulere sig mere.

    Frk. Bibo: Den vil jeg også glæde mig til. 🙂

    Jonna: Netop 🙂

    Johanne: Jeg blev også berørt, men kunne godt holde distance til bogen – og Alice.

    Madame: Det skal du gøre 🙂