Fru Nielsens Hverdag header image 2

Klap lige hesten … og så ta’r vi en slapper fruNielsen.

Skrevet onsdag d. 29. september 2010 kl. 15:38 og gemt i: [cherry, strik]

Jeg er bidt af en gal strikkepind i denne tid.

Endnu et tørklæde har set dagens lys.

Det er til ældste, hun fik også et, da hun var hjemme sidst, men hun ønskede sig et lidt mere vamset, så det kan varme hende, når hun cykler i skole og på arbejde til vinter. Hun får tit sent fri fra arbejde og der er 7 km. hjem på cykel, så det kan godt blive en kold omgang.

Farven er også hendes eget valg, jeg er jo til mere skrappe farver, men efter jeg har strikket dette mere diskrete, så er jeg faktisk blevet rigtig glad for den farve. 🙂

Der var også lige garn til et par pandebånd, så hun kan holdes sine ører varme.

Men nu skal det også have en ende med alt det strik… en pension levner ikke plads til garnkøb for flere hundrede kroner hver uge… eller også må jeg købe noget billigere garn – eller strikke noget som ikke bliver færdigt i løbet af få dage. :mrgreen:

Jeg kom altså lige til at købe garn til et halstørklæde til mig selv 😉 jeg har planer om en ny måde at strikke det på, så det skal komme an på en prøve – og I ser selvfølgelig mere, når jeg får det strikket – mon jeg kan holde mig selv lidt i snor, og kun strikke lidt hver dag?

0

····



2 kommentarer ↓