Jeg havde et ærinde på Borgerservice i forbindelse med min pension. Jeg var indenfor døren i ca. 15 sek., så stod min tidligere kollega “Leder af Byggesagsafdelingen” og sagde: “Kom ind på mit kontor bagefter, jeg savner dig” – jeg savner også ham, så jeg ræsede derind, straks jeg var færdig, vi fik en god snak om mig og mit, han har taget en uddannelse som psykoterapeut, så han er god at snakke med på flere planer. På kontoret ved siden af mødte jeg en anden byggesagsbehandler, hun fik lige en krammer, hun sagde også: “Jeg savner dig ofte” – det var så godt at høre, men gjorde ikke mit savn mindre, jeg er SÅ ked af, at jeg ikke kommer tilbage. Min leder fra Teknisk Sekretariat har sagt, at hvis jeg får overskud til det, så kan hun finde nogle timer, så jeg kan få et skånejob, det vil være mit håb for fremtiden. Snøft.

Imorges var vi tidligt i gang, drengene skulle i  skole for første gang efter ferien, det gik fint, de er jo også ved at være store. 🙂 Kl. 8 vendte vi snuden mod vest, selvfølgelig var der et værre snevejr, men når bare man kører langsomt, så sker der ikke noget – det er i det øjeblik man speeder vildt op og river i rattet, at det går galt, eller hvis andre gør det samme.
Vi nåede frem og jeg fik monteret et blodtryksapparat. Derefter var vi en smut inde hos min mor, hun sad og sov. Hun er temmelig træt og ked af det hele. Der er ingen udsigt – jo en væg og der er ingen at snakke med, så jeg tror, at hun glæder sig til at komme hjem, og hvis det kun drejer sig om genoptræning, så varer det nok ikke så længe. Hun siger, at de heller ikke er så søde, som de piger derhjemme… hun er lidt forkælet af sosu-assistenterne, de kommer med rundstykker til hende og besøger hende, både i fritiden og når de er rejst. Hun har fået brev fra en som flyttede til Spanien, så det er ikke så mærkeligt, at hun gerne vil hjem. Jeg er spændt på, hvordan det går – jeg tvivler lidt på hendes fremtidige mobilitet.

Idag har vi fået et bud på vores hus, men det er så lavt, at vi ikke kan sige ja – vi må håbe, at han går med til lidt højere pris, det ville være så dejligt, at slippe for alle disse trapper. Jeg krydser fingre – og tæer.

Jeg spekulerer stadig over mit nye banner, derfor må I døje med nytårsbanneret lidt endnu…