Fru Nielsens Hverdag header image 2

Syrener må der til.

Skrevet onsdag d. 9. juni 2010 kl. 08:09 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

Pludselig slog det mig, at jeg ikke har vist billeder af mine syrener – og det går jo ikke 🙂

Jeg har egentlig aldrig haft et specielt forhold til syrener,
men sidste år fik jeg en vild trang til, at jeg MÅTTE have nogle i haven.
En næsten nabo har rigtig mange og rigtig store syrener, så vi spurgte,
om vi måtte grave nogle stiklinger op – og det fik vi lov til.
Selvom de fleste af planterne kun er omkring ½ mtr. høje, så blomstrer de i år.
De er alle lyslilla – jeg kunne godt bruge nogle i andre farver også.

Dagen er godt i gang.
Da jeg lå og vred mig i sengen i morges, besluttede jeg, at jeg ligeså godt kunne stå op og gå i gang med dagens arbejde.
Så jeg har allerede fået fjernet støv, støvsuget og er i gang med at vaske gulvene.
Bagefter skal jeg op at handle lidt, plukke nogle blomster til stuen og der er vist også noget vasketøj som trænger – selvom der ikke er vejr til vasketøj udenfor i dag.
Her regner, men det skal nu ikke forhindre mig i at gå en tur med Emma – vi kan jo handle i samme omgang.

Lokkemaden er en bog – måske flere bøger.
Jeg har igen samlet en bunke fra biblioteket – og flere af dem står der andre lånere i kø for at få fingre i, så jeg kan ikke trække den for længe.
Sådan en dag i halvmørke med regnen trommende er velegnet til at læse – måske ligefrem i vandret position. 😉

Hyg dig hvor du end er 🙂

0

··



12 kommentarer ↓

  • Arduinna

    Den trang har jeg fået i år…. Har været rundt i kvarteret og fundet dem i 4 forskellige farver….
    Jeg har ikke gravet stiklinge op, har hørt at det er nok at sætte et skud i jorden, så det prøver jeg først 🙂
    Så går det godt, skulle jeg have lyslilla, mørklilla, hvid og lyserød…. Jeg glæder mig 🙂

  • Gitte

    Godmorgen Helle. Hvor du end er? Jeg sidder med morgenhår og kan bare ikke vågne i dag. Var oppe kl 3.45 og fik der læst mails, facebook, og spiste småkager og drak kaffe. Kunne ganske enkelt ikke sove! Gik i seng igen og det skulle jeg da ikke ha gjort ;O) Kender du det?
    Syrener er lige præcis den ‘blomst’ jeg savner med sammen med bonderoser.. Og de er SÅ dyre at købe..
    Go dag til dig Helle 🙂 Regn eller ej!

  • Helle K.

    Arduinna: Nå det er vel også skud jeg har sat… jeg er ikke så havekyndig – det er håndværkeren som udfører arbejdet 🙂

    Gitte: Jeg er lige kommet hjem igen fra gåtur i regnen 😉 Det er ikke smart at sove igen, men nogle gange, så gider man ikke stå op tidligt 😉 Tak og i lige måde 🙂

  • Helle

    Har lige opdaget, jeg er den lykkelige ejer af en hvid syren. Jeg elsker også syrener, og forresten oss alle mulige andre blomster og ditto buske 😉 Har også været på morgenhundeluftetur i regnvejr. Værre bliver det i aften, der skal vi til Femina Kvindeløb. Mon vi skal gentage succesen fra sidste år : Regnvejrsløb ? Med “bladderet” sprøjtende op ad benene og ryggen, LÆKKERT 😉
    Ha en dejlig læseregnvejrsonsdag !

  • Helle K.

    Helle: De hvide er også flotte 🙂 Held og lykke med mudderbadet i aften 🙂

  • anjoe

    Syrener står øverst på min favoritliste, så vi burde klart have nogle i vores have. Det må blive et kommende projekt 😉

  • Merete

    Ja syrener er flotte og dufter suværent.

    Har lige hentet en buket af de hvide ind i stuen…
    De holder ikke så længe, inde men så kan man jo hente flere ;0)
    Kan sikkert grave en gren op af den hvide, hvis du er interesseret….

  • Helle K.

    anjoe: Det er I nødt til – se hos naboen, om der skulle være nogle 🙂

    Merete: Det har du ret i 🙂 Nej de holder ikke så længe. En hvid gren ville være alleriders – hvis du gider 🙂

  • Madame

    Syrener er dejlige, men vi har desværre ikke nogen i vores have. Det lyder rigtig hyggeligt med læsning i regnvejr 🙂 Jeg har travet en lang tur ud over markerne – her i eftermiddag fik vi endelig tørvejr …

  • kirsten pauli

    det rejner ogsaa her hos mig helle. jeg hyggede mig med at tage paa arbejdet. ( en gang om ugen) vores syrener kom saa tidlight i aar. men nu er bonderoserne ude.. skøndt..
    jeg hygger mig, tak. 🙂

  • Fru E

    Og jeg har en stor trang til en næseklemme 🙂 Især nu hvor de blomstre og lugten (det er desværre ikke en duft i min næse) siver ud af alle haver. Men den er rigtig smuk. Helt sikkert 🙂

  • Helle K.

    Madame: Jeg læste, og det var rigtig godt. 🙂

    Kirsten: Selv tak 🙂

    Fru E: Jeg synes nu ikke, at det er så slemt 🙂