Ja – det er vejret, jeg tænker på 🙂
Her sker jo ikke så meget andet …

Selvom jeg har været overfaldet af en helt uoverskuelig træthed iblandet lidt feber og “jeg skal komme efter dig, hvis du tror, at du er alt for frisk” igår, så må jeg hellere få mig slæbt ud med hunden – inden jeg kaster mig i sofaen 😉
Mit liv kører meget sådan helt op og helt ned i perioder.
Når jeg har det godt, så tror jeg, at jeg er superwoman og kan det hele, og det gør jeg så 🙂
Det koster så nogle dage, hvor jeg må slæbe mig rundt, men sådan må det være –
at være helt og aldeles inaktiv hele tiden, det kan jeg ikke finde ud af – og jeg kan slet ikke holde det ud.
Måske skulle jeg kigge lidt på det strikketøj, jeg har liggende?
Det blev startet op for nogle uger siden, men der var for mange tanker om den forestående konfirmation som brugte al energien, så det gik lidt i stå…
Nu er konfirmationen så godt og vel overstået, så nu kunne jeg vel godt igen… selvom maskerne ikke rigtigt glider, sådan synes jeg ofte det er med tykke pinde.
Hmmm jeg er betydelig bedre til at starte på et strikkeprojekt, end jeg er til at få det færdigt.
Håndværkeren er til kongres i Odense, så han skal ikke fodres til aften – og yngste og jeg kan vist fint enes om “Spaghetti Carbonara”, så det kommer jeg ikke til at bruge meget tid på.
Nå men som jeg startede med, så er der sol i sigte – måske allerede idag 🙂
0



Pas nu på dig selv, Helle. Og ha’ en dejlig uge 20 ! Den vil jeg bruge på, at gøre mig klar, til at rejse til Tyrkiet……vi har jo et 25 års jubilæum, i næste uge 😉
Knuz
Du må ha en god dag selv om den ikke lige bliver som du gerne vil. Og mon ikke solen snart kommer forbi, så er det som alt går lidt letter.
Håber du har haft en dejlig dag og at solen nåede op til dig. 🙂