Grrrr – hvor kan alt med tal og tælleri give mig grå hår og gøre mig totalt afmægtig. 🙁
Det er ikke fordi jeg ikke KAN – jeg fik gode karakterer i matematik, regning og regnskab, men jeg kan ikke få min hjerne til at bevare koncentrationen, når det handler om tal.
I skolen fik jeg ballade, fordi jeg dagdrømte – eller snakkede i matematiktimerne.
Dengang Sudukoerne blev moderne prøvede jeg – bare for at se, om jeg kunne – og da jeg fandt ud af, at det kunne jeg – så har jeg aldrig løst en siden… så hellere en kryds og tværs, bogstaver er jeg nemlig vild med 🙂
Selv idag hvor jeg skulle være voksen og ovre alt det, så kan min hjerne ikke lære det – hvis fx vi er i banken og skal snakke med rådgiveren – jeg har på forhånd besluttet, at jeg denne gang VIL lytte og forstå og deltage, men efter ganske kort tid, finder jeg mig selv udenfor i solen – ihvertfald i tankerne.
Jeg tror simpelthen ikke at min hjerne er programmeret til tal.
Jeg har brugt det meste af weekenden til at få slået op til Lastrada. Der skulle slåes rigtig mange masker op. Jeg satte markører ind, jeg talte igen og igen og alligevel havde jeg 9 masker i overskud første gang jeg strikkede den første pind.
I andet forsøg satte jeg endnu flere markører ind og jeg endte med 50 masker i overskud, da jeg strikkede første pind.
Tredje gang havde jeg også masker i overskud, jeg har glemt hvor mange 😉
Fjerde forsøg blev et tællemareridt. Jeg talte igen og igen og om igen, og jeg tror nok, at jeg endte med at have nogenlunde det rigtige antal masker. 😉
Nu er jeg så kommet igang… og jeg har fattet systemet… der bliver hele tiden færre masker, så det kører ok.
Jeg glæder mig til at skifte farve første gang, så ser det endnu mere igangværende ud 🙂
Selvom jeg stort set lige er startet, så fantaserer jeg om at strikke den igen i andre farver – jeg er bare så skræmt af at slå op og tælle masker, at det kunne blive det som stoppede mig.
Det kunne også være dejligt, hvis der på garnet stod et nummer eller lign. – det kan da være svært at beslutte, hvilket garn er fuchia, hvilket lilla o.s.v.
Til gengæld er jeg rigtig god til mange andre ting 😀
0
Jeg har det ligesådan med tal – eller faktisk værre, selv om jeg også fik gode karakterer i regning og matematik.
Der er dem, der finder tal spændende, og jeg ville ønske, jeg kunne lære at se det. Også jeg har prøvet soduko – i det forfængelige håb, at det ville vise, at jeg godt kan, hvis det skal være, men det skulle åbenbart ikke være. jeg fattede ingenting. Trist. Det er faktisk noget af et handicap at have det sådan.
Kender godt til det der med banken…gruer allerede for d.25 august…for da skal vi i banken…og jeg ved, at jeg lige pludselig er i gang med noget andet inde i mit hoved 😀
nå for pokker der røg jeg lige til vurdering…jeg hedder jo heller ikke Ann
🙂
Numerologi Ann 🙂
Rasmine: Jeg er heldigvis ikke alene – og det er du heller ikke 🙂
Ann – øh Anne: Sådan gør mit hovede også 🙂
Uha, nu ved jeg hvorfor, jeg ikke strikker, Helle – men det ser smukt ud, det du har fotograferet 🙂
Jeg har en ide du måske kan bruge, når der skal slås masker op : Hvis du skal slå 100 masker op, tager du 10 perler , knapper, kugler eller hvad du nu har, og dem har du i en skål. Du har også en tom skål, og for hver gang du har slået 10 masker op, lægger du en perler over i den tomme skål. Du kan samtidig sætte en markør for hver 10. maske – så er du dobbelt sikret.
A-G
Madame: Klogt valg 😉 Tak jeg tror, at den bliver rigtig god.
AG: Det er da en kanon ide – det vil jeg gøre, når jeg skal slå den anden sides masker op 🙂 for markørerne alene er altså ikke nok til mig.
Jeg kender det så godt. Jeg endte engang med helt at droppe en trøje efter, at jeg havde brugt det meste af en weekend på at forsøge at få slået rigtigt antal masker op! Min søster morer sig stadig over det! Godt, at det er lykkedes dig at komme i gang 😉
Det er ikke sjovt med de tal, men det ser da ud til at du har fået det til at gå op, jeg er faktisk en talhaj :):) men jeg er ikke nogen strikkehaj så jeg tror ikke at jeg kunne strikke den der 🙂
Knus
Mette: Så er jeg mere rolig, når en hardcore strikker som du, også kan have problemet 🙂 Jeg overvejede også at stoppe, men min stædighed forhindrede det 😉
Pernille: Jeg er gift med en talhaj – han mobber mig indimellem 🙂 og jeg tror, at trøjen kommer til at køre nu.
Tror bare du lider af “matematik er så keeeedeligt”-syndromet.
Jeg selv kan egentlig godt lide det tal, kan gøre. Jeg forstår det bare ikke. Jeg har dyskalkuli. http://talblind.dk
Mette: Man er vel altid bedre til noget end andet? Jeg føler mig i hvertfald på mere sikker grund, når vi taler om ord og bogstaver 🙂 Det må være hårdt at være talblind – og ordblind 🙂
hmmmm – syntes jeg selv har været der før… det er en sej start – men det er ligesom at skulle spise en elefant – en bid ad gangen… jeg hepper med på sidelinien her fra Ærø…