end igår, så jeg håber, at det hele ender godt 🙂
Der er stadig en krig igang inde i min krop, du kender det måske fra en ordentlig omgang influenza, hvor kroppen bekæmper dårligdommen, inden man igen kommer op til overfladen – sådan har jeg det i disse dage. Energien og overskuddet er næsten i minus, men jeg klarer mig igennem ved, at jeg stort set kun har gang i de nødvendige ting.

Jeg ved, at der er mange kommentarer, som ikke er besvaret og det er jeg ked af, men jeg vælger, at det må vente lidt endnu. 🙂 Bær lige over med mig – ikke?

Hvis jeg skal give et eksempel på, hvad der kan ske, hvis jeg ikke holder lav profil i disse så elendige tider.

I søndags var det rigtig slemt, jeg havde lagt mig på sofaen mens resten af familien var til håndbold. Sidst på eftermiddagen ringede telefonen, jeg havde ikke fået den med ind i stuen, så jeg overvejede at lade den ringe, men det kunne jo være at en af ungerne var kommet til skade eller lign. så jeg hentede den i køkkenet… det var en kvinde fra Folkekirkens Nødhjælp, som ville be’ mig støtte ved at sende nogle penge til flytningene i Dafur. Hun kunne jo ikke gøre for, at jeg havde ondt, men alligevel blev det lige hende som fik al galden smidt i hovedet – UNDSKYLD 😳