Når jeg køber garn, har jeg en evne til, at jeg køber noget garn i en helt vild farve.
Jeg elsker farver, men jeg ender som regel med at blive træt af den, inden jeg er færdig – og jeg ville nok ikke tage den farverig trøje på, hvis den blev færdig.
Idag kiggede jeg efter garn hos Strikkedillen i Hobro, jeg købte noget garn, som Gitte havde anbefalet – og tænk jeg købte en grå… mere dæmpet kan det næsten ikke blive.

Garnet hedder Navia og er 100% uld.
Nu håber jeg, at mine hænder holder ud til den bitre ende denne gang, jeg er god til at starte et projekt, men så glider det ud, når jeg ikke kan få det til at køre – hvis mine hænder ikke samarbejder, går det så langsomt, at jeg ender med at miste lysten…
0



Wow det er flot. jeg har endnu ikke haft held til at komme i garndillen.. Sidst jeg var der, var en mandag og der har de åbenbart (også) lukket.
hov.. fik sendt for hurtigt..
Synes altså også du kunne være flot i den lilla farve, som du købte sidst vi var på tur..
Joan: Jeg er også vild med den lilla, men den er for tyk – jeg har strikket det meste af en trøje og pillet det op igen. Nu hækler jeg tørklæder og vil strikke en hue. Jeg vil gerne have den lilla lidt tyndere.
Synd – du skulle jo have været med, men du er vel på arbejde?
Vi kan køre derned på en onsdag 🙂
Det bliver godt, Helle – og det der med at forkøbe sig i vilde farver, det kender jeg godt. Til gengæld ved jeg, at jeg bliver gladest for ting, når de har mere afdæmpede farver, så mon ikke du kommer til at opleve det samme. I hvert fald er den grå smuk, synes jeg 🙂
Liselotte: Tak – jeg håber, at jeg har lært det nu – men jeg drømmer stadig om en lilla trøje 😉
Godt du kom afsted efter garn.. Det blir du glad for 🙂 Og bare tanken om den fede trøje må kunne holde dig igang Helle. *SS*
Jeg har det selv lige sådan, forelsker mig vildt i de stærke farver, men det går hurtigt af igen, og derfor bruger jeg så de stærke farver som t-shirts og toppe og en gang imellem sko.
Gotlandsk pelsuld fåes i en kanonflot lilla. I Ålestrup,- som jo heller ikke er så langt væk. *G*
Skønt garn Helle 😀
Du er ikke ene om at synes projekterne går for langsomt – jeg ender ofte med at vælge mindre projekter fremfor trøjer, så jeg bliver færdig 😛
Gitte: Ja 😀 Håndværkeren arbejder i Ålestrup i denne tid, men jeg kan nok ikke lokke ham til garnpusheren 😉 så måske kan jeg selv finde derop. 🙂
Else: Tak 🙂 Jeg er slem til ikke at blive færdig og det er jeg lidt træt af 🙁
Jep jeg var på arbejde.
Er klar på onsdag 🙂
Joan: Nu skal jeg lige se, om onsdag er godt – jeg skal så mange ting i næste uge – både mandag og onsdag – plus de ting, som jeg sikkert har glemt 🙂 Du hører nærmere – ellers bliver det ugen efter.