Jeg har kunnet mærke spændingen stige og panikken nærme sig.
Vi skal holde studenterfest på onsdag, og jeg havde lige regnet med, at jeg selv kunne stå for fremstillingen af maden.
Vi bliver ca. 40 voksne og 5-10 børn, som er inviteret FRA kl. 15 – d.v.s. at de kommer dryssende, når de forskellige har fri fra arbejde.
De seneste dage har jeg så mærket, at min fysik slet ikke er gearet til at lave al den mad.
Jeg tror altid, at det kan jeg da sagtens, det har jeg jo altid kunnet “før”.
Iaftes da jeg lå i min seng – med smerter overalt – var jeg nødt til at begynde at være lidt praktisk.
Hvis nu jeg på trods af alle fornuftige ideer, selv ville lave maden, så kunne jeg måske være klar til at gå i seng i stedt for at have gæster – og hvem pokker har fornøjelse af det?
Ingen blev jeg enig med mig selv om, så idag har jeg ringet til den lokale Diner Transportable.
Ole havde heldigvis tid til at lave maden for mig, så nu skal jeg kun tage hånd om borddækning og at hygge og fest sammen med familie og venner.
NU glæder jeg mig til onsdag. 😀



Det lyder som en fornuftig plan Helle…for så får du jo også selv fornøjelse af dagen 🙂
Det lyder som en rigtig god beslutning Helle. Det ville da være træls hvis du ikke havde energi til at deltage i studenterfesten 😉
åh, hvem der bare var ligeså klog som dig…
Jamen vores lokale er altså for dyre og kedelige… så jeg laver selv både fredag og lørdag, men fik nogle gode fif af kagekonen 🙂
Anne: Nemlig og jeg er faktisk god til at feste 😉
Anette: Det ville jeg være så ked af 🙂
Kagekone: Det kan læres 😉
Marianne: Vores er faktisk ikke så dyr og slet ikke kedelig 😉 4 retter koster 90 kroner, så kan det vist ikke gøres billigere?
Men hvis man orker, så er hjemmegjort som regel det bedste, jeg kunne bare ikke i år… dejligt at kagekonen har givet nogle fif – det er noget af det gode ved blogs, at vi kan inspirere og hjælpe 🙂
Køres jeres unge mennesker rundt fredag? Vores kommer her fredag… vi fester onsdag. I weekenden skal vi så til søskendefest i Hals. 🙂
God plan du der har lagt. Her bliver ældste også student på onsdag og her kommer maden også udefra, dejligt nemt og bekvemt.:-D
Catarina: Jeg er glad for min beslutning, jeg skulle have truffet den forlængst 🙂
Til lykke med huen, og rigtig god fornøjelse på onsdag.
Johanne: Mange tak – og jeg er sikker på, at vi vil hygge os 🙂
Godt at du husker at tænke på dig selv 😀
Det bliver en pragtfuld dag på Onsdag 😀
Det lyder som den bedste beslutning du kunne taget. Held og lykke med datteren
Go’ plan.
Vi fik mad fra Ole i går. Mums det var dælme godt.. uha uha det var godt. savler helt endnu haha..
(jeg vinkede da vi kørte forbi – hørte du det? hihi … vi var på naturlegepladsen – spiste i tårnet)
Bambi: Det vil jeg gøre fra nu af – måske 🙂 Helt sikkert. 😀
Janne: Jeg tror, at jeg vil blive glad for den på onsdag 🙂
Joan: Nemlig. Jeg glæder mig til maden. 🙂 Du må lære at vinke noget højere. 🙂
Helle – det lyder til at du har fået en rigtig god ide der… Jeg er sikker på at både resten af husstanden og gæsterne synes det samme – ingen har noget ud af at fru Nielsen lusker i seng når gæsterne kommer, fordi hun liiige selv vil lave det hele 😉 Håber I får en skøn dag Helle 😀
Den helt rigtige løsning. Det bliver en spændende dag…og rørende? 🙂
Else: Nemlig! og tak. 🙂 Jeg er sikker på, at vi får en fed dag.
Perle: Det tror jeg også. 🙂 Vi glæder os. 🙂