Fru Nielsens Hverdag header image 2

Thorsminde

Skrevet mandag d. 31. august 2020 kl. 17:57 og gemt i: [fru Nielsens familie, Thorsminde, familie, hav, vesterhavet]

I sidste uge ringede min bror fra Thorsminde, han havde en stationær pc i overskud, om jeg var interesseret? Det var jeg.

Vi aftalte ikke noget fast, men lørdag ringede vi og spurgte, om de var hjemme og havde tid, det havde de, vi kunne bare dukke op med dynen under armen.

Min bror og svigerinde boede i Hobro, indtil de gik på efterløn, så flyttede de fast til deres fritidshus i Thorsminde, det er 2-3 år siden.

De er faldet godt til, de er meget sociale, og deltager begge i alverdens ting i byen.

Jeg elsker at gå tur ved havet, så vi gik derned, så snart vi var ankommet. Lasse og min bror sejlede ud på fjorden, hvor de satte nogle garn.

Morgenlys i Thorsminde havn

Lørdag morgen stod jeg op klokken 6, og gik til havet – de andre havde frabedt sig, at blive vækket så tidligt, så jeg gik alene, hvad jeg også helst vil være på min morgentur. Klokken 8 ringede Lasse, de havde lige sat sig til morgenbordet, jeg var lige rundt om hjørnet, så det passede perfekt.

fruNielsen i morgenlyset

Senere blev garnene hentet ind, og da Lasse og Iben (min bror) kom ind i havnen, tog vi imod – sammen med de 4 pensionerede fiskere, som selvfølgelig var mødt op for at få en lille snak om fiskeri.

Det er vist en rullesky, som kommer ind fra vest

Vi pakkede sammen og kørte hjem lige over middag.

Viktor, Louise og Laurits kiggede forbi til en hurtig kop kaffe, Viktor havde lånt vores trailer, og den skulle afleveres.

En af molerne

Sådan en weekend giver plus på energikontoen.

1



6 kommentarer ↓

  • Madame

    Det er nogle fantastiske billeder – jeg kender slet ikke denne del af Danmark.
    Fotograferer du med mobiltelefon eller med kamera?

  • Ellen

    Flot!
    Ikke så tosset med en bror i Thorsminde. Der har jeg været rigtig mange gange i forbindelse med vores efterårsferier på Holmsland Klit, og også en enkelt i selve Thorsminde – og det er også der vi gerne kører til, hvis vi ‘bare lige’ tager en dagstur til Vestjylland for at kigge på stormvejrsbølger 🙂

  • Helle K.

    Madame: Tak. Jeg har fotograferet med telefonen Iphone 6s plus, jeg bruger jo app’en på telefonen, når jeg opdateret siden. Det er vist den, der får mig til at komme på min blog igen.
    Du må besøge Thorsminde. Det er en lille by, der er et strandingsmuseum og ikke så meget andet at besøge – men Vesterhavet er der, og det kan i min varden slå alt.

    Ellen: Tak – nej, det er meget praktisk, når man, som jeg, er bidt af Vesterhavet. Havet er vildt og voldsomt i Thorsminde, jeg kan godt forstå, at I besøger byen/havet, når i skal se stormvejsbølger, for det kan de i den grad levere.

  • Madame

    Tusind tak for svar om billederne og for anbefaling af Thorsminde! Jeg vil meget gerne opleve Vesterhavet og dette sted.

  • Annemette

    Der er ikke noget som en tur ved Vesterhavet 🙂

  • Helle K.

    Madame: Du må tage Monsieur under armen 🙂

    Annemette: Det ved jeg, at vi er fælles om at mene 🙂