Fru Nielsens Hverdag header image 1

Den Gamle By – en juletradition

Skrevet torsdag d. 3. januar 2019 kl. 17:42 og gemt i: [Den Gamle By]

Vi har fået en ny tradition. Det kan det vel kaldes, når det er sket 3 år i træk.

En uge før jul tager vi i Den Gamle By sammen med håndværkerens storesøster. Det er en vildt hyggelig dag, hvor vi starter dagen hos os med rundstykker og kaffe. Bagefter smører vi mad, som vi tager med – og laver kaffe som vi tager med.

Den Gamle By i Aarhus den 17. december 2018

Vi tjekker som regel ind, når de åbner kl. 10, og så bliver vi der, til de lukker. Vi skal jo nødig gå glip af noget.

Bagefter kører vi forbi Tivoli Friheden, så vi kan se deres flotte julepynt.

På turen hjem kører vi til Hinnerup, hvor vi kører op og ned af Fredensgade et par gange.

Derefter kører vi hjem, hvor vi spiser noget mad, vi har købt på vejen.

I løbet af sommeren gør vi forresten det sammen 🙂

3

→ 5 kommentarer

Jeg skal være farmor <3

Skrevet lørdag d. 29. december 2018 kl. 14:38 og gemt i: [Farmor]

Viktor og Louise skal have en dreng til juni, og vi glæder os helt vildt <3

Ældste og mellemste har altid sagt, at hvis vi drømte om at få et barnebarn, så skulle vi satse på yngste – og det kom til at holde stik.

7

→ 4 kommentarer

Her må bandes

Skrevet torsdag d. 27. december 2018 kl. 17:53 og gemt i: [sygdom]

Udelukkende sygdomme.
Spring over hvis du ikke orker – jeg orker faktisk ikke engang selv at læse om det.

Siden september har det hele kørt af helvede til.
Jeg ville egentlig skrive om det, når jeg havde styr på tankerne, men der kom hele tiden nye ting til …

I slutningen af september fik jeg tjekket min allergi på Aalborg sygehus.
Først var jeg inde hos en sygeplejerske, som skulle lave div. undersøgelser, så lægen kunne gå direkte til sit, hun målte min lungekapacitet, kiggede på mig og spurgte: “Er du klar over, at din lungekapacitet kun er på 60%?”, og det måtte jeg sige nej til. Jeg fik div. medicin, ventede lidt og blev tjekket igen, og så konkluderede hun, at jeg helt sikkert havde en ubehandlet astma – bygget på at jeg har haft astma som spæd, og egentlig har døjet med eftervirkninger lige siden. Min mor har fortalt, at jeg altid ville gå bag hende, når det blæste, fordi jeg ikke kunne få luft, og sådan har jeg det egentlig stadig. Jeg bliver let forpustet, men troede, at det skyldtes dårlig kondition i almindelighed.
Jeg fik div. astmamedicin udleveret og har brugt det siden.
Jeg snakkede med lægen om allergien, og endte med at få fjernet den medicin jeg tog dagligt, i stedet fik jeg en Epi-pin og en henvisning til Aarhus, hvor jeg skal til i januar.

I starten af december skulle jeg til min egen læge til det årlige tjek. Hun kunne fortælle, at jeg har fået/udviklet type 2 diabetes. Jeg fik medicin, men i løbet af få dage blev jeg hundesyg, så det kan jeg (heller) ikke tåle. I stedet er jeg gået i gang med en livsstilsændring (igen), jeg spiser ikke slik og kager og jeg drikker ikke alkohol, og så tænker jeg over alt andet, jeg putter i munden. Jeg har fået 3 måneder til at få styr på mit blodsukker og mit blodtryk, inden vi ser på andre behandlingsmuligheder.

For en uge siden skulle jeg tjekkes endnu engang på Gynækologisk afdeling. Alt er fint, men jeg ryger ud og ind af kræftpakken, og det tærer temmelig hårdt på mig – ikke mindst oven i det andet, så nu er jeg indkaldt til at få fjernet livmoder, æggestokke og æggeledere i april.

Dette var et hurtigt pip fra mig. I løbet af et par dage skriver jeg noget positivt – vent bare 🙂

6

→ 7 kommentarer

Glædelig jul og godt nytår

Skrevet lørdag d. 22. december 2018 kl. 14:02 og gemt i: [jul]

2

→ 5 kommentarer

Kim Larsen

Skrevet søndag d. 30. september 2018 kl. 21:03 og gemt i: [youtube]

23. oktober 1945 – 30. september 2018

3

→ 1 kommentar

Historien om et navn

Skrevet torsdag d. 30. august 2018 kl. 08:05 og gemt i: [familie, fru Nielsen]

I dag har de snakket om navne i P4 Nordjylland, nu skal I høre historien om mit navn.

Jeg er døbt Helle Marie Hyldgård Olesen.

Mange troede, at Helle kom af min mormors navn Helene, så jeg blev kaldt Marie efter min farmor – bare for en sikkerheds skyld.

Hyldgård er egentlig Hyldgaard, men en præst skrev forkert for år siden, så det blev til Hyldgård.

Jeg blev kaldt Putte, indtil jeg var 2 år – jeg kan huske, at min mor har brugt navnet Putte i tidens løb, men mine søskende har kun brugt det, når de skulle drille mig. Jeg ville hade at blive kaldt ved et andet navn end Helle. Jeg er ikke kælenavnstypen. Mine egne børn har jeg aldrig kaldt andet end deres døbenavne, og jeg frabeder mig, at andre gør det. Katrine kunne let være endt som Trine, men så havde jeg foldet mig ud 😉

I de første syv år af min skoletid, blev jeg bare kaldt Helle – utrolig nok var jeg den eneste på min årgang, som hed Helle.

På Solhverv i 8., 9. og 10. klasse var vi 2 Helle’er, så her blev jeg kaldt Hyldgård.

Min engelsklærer, hr. Møller, kaldte mig HellO.

Da jeg blev gift i 1984, kom jeg til at hedde Helle Marie Hyldgård Nielsen.

Min mand brugte sit mellemnavn Klitgaard, og han blev stort set kun kaldt ved det navn.

I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne spillede vi med i den lokale revy – Arden-revyen, der blev jeg kaldt Helle Klitgaard, og i artiklerne i den lokale avis og i Nordjyske blev jeg også kaldt Klitgaard, så efterhånden var det det navn alle brugte, og jeg begyndte selv at bruge det af og til. Det har af og til medført en del besvær og forvirring, at jeg hed en ting og blev kaldt noget andet.

Da den nye navnelov kom i 2006, slettede vi Nielsen og min mand tog sit mellennavn Klitgaard som efternavn, og på den måde kunne jeg også komme til at hedde Klitgaard til efternavn. Så hed jeg Helle Marie Hyldgård Klitgaard.

Jeg kalder mig Helle Klitgaard, da Klitgaard og Hyldgård ikke spiller så godt sammen – selv om jeg gerne ville bruge Hyldgård i hverdagen. Da jeg hed Olesen og Nielsen, kaldte jeg mig altid ved alle 3 navne. Helle Hyldgård Olesen/Helle Hyldgård Nielsen.

Jeg har aldrig brugt Marie, kun på officielle papirer.

Min datter hedder Marie til mellemnavn, og mine drenge hedder begge Kristian til mellemnavn. De bruger alle tre alle deres tre navne.

Min søsters mand (siden jeg var 9 år) kalder mig af og til Marie som den eneste i familien.

Min mand kalder mig næsten altid fru Nielsen. Det kan jeg lige acceptere, men skat ville ikke gå, det ville jeg betragte som en massebetegnelse.

Mine børn kalder mig mor – eller moar 😉

Jeg kalder mig Helle Klitgaard

At hedde Helle Klitgaard, er ikke en sikkerhed mod forviklinger. Sidst jeg fik lavet mammografiscreening, var vi to Helle Klitgaard, og da vi var kaldt ind, blev de nødt til at ty til personnummeret en ekstra gang – bare for at være helt sikre.0

→ 4 kommentarer

Katrines fødselsdag

Skrevet tirsdag d. 7. august 2018 kl. 07:41 og gemt i: [familie, fødselsdag, ældste]

Katrine blev 29 år den 1. august, så hun inviterede os til brunch og kaffe i lørdags.

Det er blevet en tradition, at vi mødes hos hende lørdag efter den 1., hvor vi hygger os og går tur på havnen.

I år var der flere af tanterne/onklerne, som havde meldt afbud, så vi var en lille sluttet kreds, som tog den helt lange tur på havnen.

     

I år kunne vi lige snuppe lidt VM i sejlsport, også flot at se på.

Håndværkeren og jeg snakker ofte om, at det er underligt, at vi ikke bor i en by med havn, vi er begge vilde med havn, vand og hav.
I lørdags spurgte ældste, om vi ikke kunne tænke os at bo i Aarhus – jo, det kunne vi måske, men priserne i Aarhus passer ikke lige til vores økonomi, så jeg nøjes med at drømme om Aalborg.0

→ 5 kommentarer

Tredje gang er (for fanden da) sidste gang

Skrevet søndag d. 22. juli 2018 kl. 09:30 og gemt i: [helbred]

håber jeg …

I august og november sidste år og nu igen, det driver rovdrift på mit nervesystem.
Heldigvis reagerer min læge og sygehuset hurtigt.

Et forår hvor jeg kunne mærke forandringer, så jeg var sådan set forberet på, at det ville ske, men det gør det jo ikke nemmere.
Endnu en pletblødning, denne gang fredag eftermiddag, så jeg måtte skrive mail til min læge, hun havde heldigvis en ledig tid tirsdag, så jeg kunne blive undersøgt.
Undersøgelse, celleskrab, blodprøve og skriv til sygehuset. 
Svar på blodprøve dagen efter, svar på celleskrab efter to dage (begge ok), og svar fra sygehuset også efter to dage, om at de gerne ville se mig mandag.

Da jeg trådte ind til lægen (endnu en ny) på sygehuset, sagde han som det første: “Du har IKKE kræft, det må du ikke tro, jeg vil skrive under på det, du er den bedst undersøgte kvinde i hele DK”, hvor var det dejligt at høre det udtrykt på den ligefremme måde.
Nå men hvad så? Han fortalte, at de også havde undersøgt (da jeg blev opereret i november), at det ikke skyldtes hormonelle forandringer, så hormoner kunne de heller ikke tilbyde som en løsning. Du har to valg, sagde han, enten ser vi tiden an, eller så fjerner vi din livmoder. Jeg valgte at se tiden an. Jeg har fået en tid i december, og jeg har allerede besluttet, at hvis det her fortsætter, så ønsker jeg, at få livmoderen fjernet, jeg skal jo ikke bruge den mere.

Lige nu fylder det alligevel meget, kan jeg mærke, i nat drømte jeg om det.

Jeg er meget taknemmelig for, at vi har sådan et godt system i Danmark, hvor man bliver hjulpet hurtigt.2

→ 9 kommentarer

Vi er ikke kønne nok

Skrevet torsdag d. 28. juni 2018 kl. 07:08 og gemt i: [youtube]

Katinka endnu engang fra Youtube1

→ 3 kommentarer

Kastanjemanden

Skrevet torsdag d. 21. juni 2018 kl. 08:22 og gemt i: [anmeldelse, bøger]

Kastanjemanden af Søren Sveistrup.

Jeg har været nødt til at udvide stjerneregnen fra 5 (i yderste positive tilfælde) til 6 stjerner for den helt sublime krimi.

Søren Sveistrup kan sit kram, så kort kan det siges, det skinner tydeligt igennem, at han har skrevet flere krimier til TV bl.a. Forbrydelsen, som jeg også var vild med. 

Når man åbner bogen, træder man direkte ind i krimiens univers, alt er beskrevet, så man ved hvordan det dufter, lyder, ser ud.

Bogens første linier: Gule og røde blade daler ned gennem sollyset mod den våde asfalt, der skærer gennem skoven som mørk, spejlblank flod. Da den hvide tjenestebil farer forbi, hvirvles de et kort øjeblik rundt i luften, før de lægger sig til rette på de klistrede bunker langs vejkanten.

Jeg tænkte, at den bog råber på en filmatisering, men det skulle vel heller ikke være et helt umuligt ønske at få opfyldt?

Kastanjemanden er en krimi, man ikke ønsker at blive færdig med – jeg har faktisk haft den liggende nogle dage, bare for ikke at blive for hurtigt færdig med den, men samtidig er den også så spændende, at man næsten ikke kan vente med at komme videre i den.

Bogens sprog er godt og beskrivende, det betyder meget for mig, jeg synes, at dårligt sprog er en killer (thø hø) for en krimi. Nogle krimier beskriver kun overfladen, men denne krimi går helt ind i personerne, og som sagt beskriver den hele bogens univers, så man bare springer på og så kører historien med fuld fart, indtil man pludselig sidder gispende efter luft og lige må ligge bogen og trække vejret, men med ønsket om at springe på igen hurtigst muligt.

Hvis du endnu ikke har læst Kastanjemanden af Søren Sveistrup, så er jeg misundelig på dig, jeg ville ønske, at jeg stadig havde den bog tilgode.

Jeg er ikke anmelder, så dette er bare min mening om en god bog. Jeg kommer ikke i dybden med handlingen, personerne eller andet for den sags skyld, det kan du læse mange andre steder (meget bedre beskrevet, end jeg kan) fx her: Politikens forlag – det er helt enkelt kun en anbefaling af en god bog.2

→ 6 kommentarer