Fru Nielsens Hverdag header image 1

Nogle hårde måneder

Skrevet mandag d. 9. april 2018 kl. 08:15 og gemt i: [emma]


Vores dansksvenskegårdhund Emma har, stort set, været syg siden december.

For 3-4 år siden fik Emma paradentose, men med flittig tandbørstning fik jeg styr på det, selvom hun mistede 3 tænder i undermunden. Siden har jeg børstet hendes tænder nogenlunde regelmæssigt, men hun hader det, og jeg glemmer det af og til, så det var ikke hver dag, men altid når hun fik dårlig ånde, og hvis jeg kunne se, at tandkødet blev rødt og irriteret.

I december blev Emmas tandkød mere og mere irriteret, og det hjalp ikke at børste tænderne, så da hun i julen begyndte at få lidt feber af og til, vidste jeg, hvad klokken var slået. Efter jul måtte vi til dyrlægen, hvor hun fik penicillin og smertestillende medicin, efter 2 dage, hvor det havde fået tid til at virke, fik hun 12 tænder opereret ud, de sad simpelthen løse, i virkeligheden var alle tænder løse, men vi prøver lige at se, om de sidste 15 kan sætte sig fast igen, det skal undersøges efter sommerferien. Efterfølgende yderligere penicillin og smertestillende.

Da tandudtrækningen var faldet til ro og alt så fint ud, gik der kun et par dage, så begyndte Emma at kaste op, i starten tænkte jeg, at hun havde spist et eller andet ulækkert, det gør hun, hvis man ikke er meget obs., men da hun så fik feber, tog jeg til dyrlægen, som konstaterede, at Emma havde betændelse i livmoderen (scanning, undersøgelse, blodprøve mm), det var også derfor hun havde drukket meget og tisset om natten i lang tid. Dagen efter blev hun atter lagt i narkose og denne gang fik hun så fjernet hele underlivet. Endnu engang måtte hun have penicillin og smertestillende i et par omgange.  Vi åndede efterhånden lettet op (hun havde været meget syg – selv dyrlægen var bekymret og havde sagt, at vi måtte ringe om natten, hvis hun blev dårligere), og alt skulle være godt.

MEN der gik endnu engang kun et par dage, så fik Emma feber igen, igen. Dyrlægen undersøgte en urinprøve, og den var smækfyldt med div. bakterier, blod og andet snavs. Emma fik to slags penicillin og smertestillende i ti dage, efter de 10 dage var der stadig bakterier, og hun fik tre slags penicillin og smertestillende i yderligere 10 dage, der var stadig bakterier, hun fik to slags penicillin og smertestillende i 10 dage  – nu er vi fremme ved påsken – men der var stadig bakterier i en urinprøve i sidste uge. Urinprøven blev dyrket og i lørdags fik vi besked om, at Emma endnu engang skal i behandling, denne gang vist med Sulfa, så vidt jeg forstod, og smertestillende.

Den seneste uge har Emma ikke fået smertestillende, og hun har været meget påvirket, kan jeg se nu, hvor hun får smertestillende igen. Det sætter nogle tanker igang. Skal hun medicineres for altid? Kan man egentlig tillade sig at have en hund, som har ondt, hvis hun ikke bliver smertebehandlet? 

En overgang frygtede dyrlægen at Emma havde kræft i blæren, men det er vist afskrevet igen.

Jeg er desværre pensionist, altså er midlerne små, så jeg kan ikke fortsætte behandlingen i al evighed – heller ikke for Emmas skyd, hvis det ikke hjælper. Indtil videre har jeg brugt 12.000, som jeg egentlig ikke havde, så alt er barberet ned og jeg må indse, at jeg snart er kommet til det punkt, hvor jeg må sige stop. Dyrlægen og jeg har talt om det flere gange, hun kender min historie, og hun har været flink, så jeg har kunnet betale, når jeg havde mulighed for det. Jeg har ikke en hundeforsikring. Det er af helvede til at være fattig.

Her må jeg lige tilføje, at I ikke skal have ondt af mig 🙂 Vi har jo hus, bil og får mad, så vi er ikke fattige på den rigtige fattige måde, men bare lidt pressede af og til – mest fordi jeg er pensionist, så der mangler en månedsløn, men sådan har det jo været i mange år.

Vi er rigtig glade for Emma, hun sover i vores seng – og vi fik hende, da jeg blev pensionist, så hun og jeg har delt hverdagen igennem 10 år, så hun vil efterlade et savn, den dag det stopper. 

Her vil jeg lige tilføje, at jeg ikke bryder sammen eller lign. I min verden er hun en hund, som har været en del af familien, men jeg har ikke kærlige  følelser for hende på jeg-elsker-dig-måden. Jeg elsker min mand og mine børn men ikke min hund. Jeg ved godt, at andre ikke har det på samme måde, men sådan er min indstilling altså. Hvordan det så vil påvirke håndværkeren er en helt anden sag, han er den bløde her i familien.

Nå, men vi håber, at alt lysner i løbet af en uges tid. 🙂

—— midt i mit indlæg ville computeren genstarte, da jeg ville trykke “vent”, fik jeg i min fjollethed trykket “ja”, så jeg ved ikke, om det indlæg jeg udgiver, er det indlæg, jeg egentlig havde tænkt mig, jeg startede med at skrive, og så ændrede jeg og tilføjede, men jeg kan ikke lige overskue (eller huske), hvordan det så ud, da computeren blev genstartet. ——

2

→ 4 kommentarer

Hirtshals den 24. februar 2018

Skrevet fredag d. 16. marts 2018 kl. 13:25 og gemt i: [galleri]

På tur til Hirtshals.
Vi så fyret, selv om det krævede ALT af mig at kravle til toppen, mine fødder, ben, arme – alt protesterede, men med håndværkerens heppen og min egen stædighed lykkedes det. Jeg elsker en god udsigt.
Bagefter spiste vi et stjerneskud på havnen og kiggede på nedrivning af en bygning, inden vi kørte lidt hid og did og havnede i Hals.

[Not a valid template] 1

→ 4 kommentarer

Svigerdatteren havde fødselsdag i går,

Skrevet torsdag d. 15. marts 2018 kl. 07:50 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag]

vi fejrede hende i søndags, både fordi det er smart og fordi yngste arbejder i København fra mandag til torsdag (han er i lære som elektriker,det er jo dejligt at tjene lidt ekstra til husholdningen), med den dejligste brunch – man kan godt mærke, at yngste har været i lære som kok, og svigerdatter har uddannet tjener, og har arbejdet i restaurationsbranchen et par år, inden hun nu er i gang med at læse til finansøkonom, og bagefter skal være trainee i en bank.

Jeg tog som altid en bunke billeder. Jeg bruger dem som hukommelse 😉 når der er gået et par år eller mere, kan jeg godt huske, at jeg var til fødselsdag, men der har jo været så mange, så jeg synes, det er sjovt, at blive mindet om lige netop den specielle dag – kan du huske den gave, den mad, det tøj osv? Mine svigerinder er også glade for mine billeder, vi hygger os med at se gamle billeder, og snakke om de ting vi har oplevet sammen. Det er ikke billeder, hvor hovedvægten er langt på teknikken, men billeder hvor motivet er det vigtigste.

I søndags fik jeg ældste til at tage et par billeder, hvor jeg var med, så vi også kan se, at jeg også var der …


at det så endte med et billede, hvor håndværkeren ser på mig, som om jeg er en snack, er jo bare en bonus.

Billedet på væggen bag os, er forresten fremstillet af svigerdatteren. Da de skulle flytte i ny lejlighed, manglede hun pynt på den væg, hun vidste hvilke farver hun ville have, så hun malede selv et billede – det er typisk hende, hun er det vi i Himmerland kalder “et jern” – enormt flittig og meget, meget dygtig til det meste, hun går i gang med. Hun fyldte 26 år i går, så hun er 4½ år ældre en yngste, men de virker som et rigtig godt match.

Selv om jeg var meget forsigtig med alt jeg puttede i munden, så endte jeg alligevel med en allergisk reaktion i søndags – jeg lod mig ikke mærke med det, jeg hader at tage opmærksomheden fra andres fester – men heldigvis var det lige inden vi skulle hjem, så jeg kunne tage medicin og være bange uden at vække opsigt.
Ja, den der allergi, jeg døjede med efter jeg fik min tatovering, spøger stadig, den kommer hele tiden af nye (røde) ting plus det løse (appelsiner fx), og jeg kan mærke den i svælget, så jeg bliver skide bange, inden medicinen virker.
Jeg har lige aftalt med min læge, at vi skal snakke det hele igennem, og måske finde på noget nyt … selv om jeg allerede får den stærkeste medicin.
Jeg forbander den dag, jeg fik hjertet i tatoveringen farvet rødt.
Jeg havde besluttet at få tatoveringen fjernet, men nu har jeg læst, at det er det sidste man må gøre, laserbehandlingen vil i stedet sprede farvepigmenterne i huden, så det bliver værre – den skal opereres væk, og det gør man kun i København, og der skal nok være værre reaktioner, end jeg oplever? Udover allergien den er skyld i, så klør den og får røde knopper af og til, det er slet ikke så slemt, som det mange andre oplever.


billedet er fra tatoveringen var helt ny, inden jeg fik hjertet farvet helt rødt, den første røde konturstreg mærkede jeg intet til.

Jeg fandt ud af, at reaktionen i søndags nok skyldtes noget krymmel på en kage. Desværre havde jeg en reaktion igen tirsdag morgen, uden jeg havde spist eller drukket andet end vand i 12 timer, så jeg aner ikke, hvad der udløste det – forhåbentlig ikke hunden eller katten.

Jeg fortæller nyt, når jeg ved mere om, hvad der skal ske.

3

→ 3 kommentarer

Istur til Hals og Øster Hurup

Skrevet torsdag d. 8. marts 2018 kl. 15:15 og gemt i: [Ikke kategoriseret]

I søndags skulle vi ud at se noget is, inden den igen forsvandt.
Vi kørte først til Hals, men der var ikke så meget at se, som jeg havde håbet.
Bagefter tog vi færgen til Egense og kørte til Øster Hurup, og jeg skal da lige love, at vi fik is at se.

-billedet linker til billeder på flickr.com-
Jeg vil gerne have mulighed for at lave et album direkte på bloggen, kender du et godt plugin?

4

→ 6 kommentarer

Glædelig jul

Skrevet lørdag d. 23. december 2017 kl. 14:54 og gemt i: [jul]

11

→ 1 kommentar

Første søndag i advent

Skrevet torsdag d. 14. december 2017 kl. 13:00 og gemt i: [jul]

Vi har aldrig haft faste traditioner den dag, men nu har vi efterhånden fået skabt en.
Ungerne og svigerdatteren kommer hjem ved 11-tiden, vi spiser en fyldig brunch, rydder og op får taget det årlige julebillede – jeg har taget billeder med børnene, siden ældste blev født i 1989 – siden 2010 har håndværkeren og jeg også været at finde på billedet, så det må ikke forsømmes et eneste år, familien forventer at få et julekort med billede.
I løbet af dagen får håndværkeren lavet årets adventskrans og ikke et øje er tørt – jeg får som altid min vilje med hvide bånd og sløjfer.
Så drikker vi kaffe og hygger os med snak og måske spil, spiser lidt kage (eller meget fordi jeg aldrig kan styre mig, i år fik ældste heldigvis talt mig fra at bage boller, hun mente, at æblekage og cheesecake måtte være nok, og det var det).

Til aften spiser vi risengrød og drikker juleøl, så er december gået i gang på bedste vis 🙂


Fotograferingen ender som regel i fis og ballade, og jeg får skæld ud af ældste, fordi jeg fjanter, kysser håndværkeren og ikke kan finde ud af at være alvorlig.
Man har kun det skæg, man selv laver – heldigvis, skæg har aldrig klædt mig 😉

15

→ 1 kommentar

Vejr og vind

Skrevet tirsdag d. 12. december 2017 kl. 16:09 og gemt i: [håndværkeren]

Håndværkeren er lidt (meget) af en samler.
Efterhånden er væggene i forgangen fyldt med barometre, han talte dem i går, der er 50 stk. i alle mulige og umulige udformninger, men fint nok med mig, jeg går ikke så højt op i, hvad der hænger på væggene i gangen … og der kunne jo være andre meget værre ting at have mange af.

14

→ 2 kommentarer

Det er ikke sjovere anden gang …

Skrevet onsdag d. 29. november 2017 kl. 12:51 og gemt i: [helbred]

For tre uger siden måtte jeg igennem hele balladen en gang mere, med den forskel, at jeg endte med en kikkertoperation “for en sikkerheds skyld” og så lige et celleskrab mere “for en sikkerheds skyld”.

Selv om jeg lige efter operationen fik at vide, at alt så fint ud, så har det alligevel været 3 uger med spekulationer, jeg har først fået de endelige svar på biopsierne i dag, og selv om jeg fik at vide, at der ikke var grund til bekymring, så kunne ingen jo garantere, at alt var godt.

Men heldigvis er alt godt.

15

→ 5 kommentarer

Fødselsdag i Aarhus

Skrevet mandag d. 21. august 2017 kl. 08:55 og gemt i: [Ikke kategoriseret]

Jeg elsker når ældste inviterer os til fødselsdag (eller bare et besøg) i Aarhus.


I år fik jeg brugt min nye læbestift – i yndlingsfarven selvfølgelig.

Aarhus har noget, som jeg ikke oplever andre steder.
En stemning som er svær at beskrive.

Datteren havde sørget for ekstra underholdning – Insektsnack fra Føtex.
Jeg har altid sagt, at den slags kunne jeg ikke drømme om at putte i munden – jeg har det på samme måde med snegle o.lign., men jeg blev grebet af stemningen, så jeg smagte på dem/det, og det smager bare chipsagtigt og salt – og sourcream and onion forståes ;), men alligevel er tanken sådan lidt la-la.

16

→ 3 kommentarer

Tur – retur

Skrevet torsdag d. 10. august 2017 kl. 12:36 og gemt i: [navlepilleri]

Undskyld 🙁

21/8 2017 ændrede jeg overskriften fra “Kræftpakken tur-retur” – jeg havde ikke lige overvejet, hvad den overskrift ville betyde/sætte i gang, hvis man selv er/har været ramt af kræft, eller måske kender en … jeg ville bare fortælle om mine oplevelser.

——————————————————————————————————————————————————————————–
3 uger som har trukket tænder ud, og som har givet yderligere grå hår.

Jeg er næsten 55 år gammel, overgangsalderen er et overstået kapitel – næsten – og jeg har ikke haft menstruation i over to år, så da jeg fik pletblødninger/grumset udflåd for 3 uger siden, blev jeg vildt bange. Vi ved jo alle, at den slags skal vi være på vagt overfor.

Mandag morgen blev min læge kontaktet og vi fik først en snak i telefonen, hvorefter jeg fik en tid samme formiddag. Hun lavede en GU og tog nogle blodprøver. Hun fortalte, at hun ikke kunne se eller føle forandringer, men alligevel ville hun henvise mig til Gynækologisk afdeling på Aalborg sygehus – igennem kræftpakken – dvs at man kommer hurtigt igennem systemet og videre til de næste undersøgelser. Dagen efter fik jeg svar på blodprøverne, som heller ikke viste noget unormalt.
Jeg fik allerede to dage efter indkaldelse til sygehuset en uge senere.
Vi – håndværkeren og jeg – var på sygehuset i mandags, hvor jeg først snakkede det hele igennem med en ældre og venlig læge. Jeg havde udfyldt et skema, som vi også gik igennem, inden vi gik over til den gynækologiske undersøgelse.
Han startede med at scanne livmoderen indvendigt, jeg kunne mærke (tror jeg), at der var noget, som vi skulle gå videre med, så jeg blev egentlig ikke overrasket, da han sagde, at min slimhinde i livmoderen var fortykket og han ville tage en celleprøve af den. Det skulle ske umiddelbart efter. Det var ikke en sjov oplevelse, det gjorde ondt og krævede en del dybe vejrtrækninger. Det gjorde ikke ondt på “jeg-slår-mig-måden”, men en uforklarlig måde. Bagefter var både læge og sygeplejerske meget opmærksome og ville holde om mig, indtil jeg rejste mig, de var åbenbart vant til, at folk dejsede efter den oplevelse, men jeg mærkede ikke noget i den retning.
Efter undersøgelsen og celleskrab sagde lægen, at han ikke troede, at der var noget alvorligt i vejen, men at jeg måske stadig ikke var helt ovre overgangsalderen, men vi skal jo være sikre, og jeg kunne forvente svar i løbet af 8-10 dage, hvor han ville ringe og give mig resultatet, så da han ringede i dag  – efter 4 dage – nåede jeg at blive temmelig nervøs (du ved sådan en tanke om, at han har fået det fremskyndet, fordi det var noget galt ;)). Hvilken lettelse at få at vide, at alt ser normalt ud i den ende.
Jeg småbløder stadig lidt efter celleskrabet, og det vil vare en 3 ugers tid, sagde lægen.

I de tre uger har jeg kun snakket med håndværkeren om det. Jeg ville ikke gøre mine børn forskrækkede, og hvis jeg først fortalte det til andre, så ville det jo let sprede sig til dem. De uger har så samtidig været en stor del af håndværkerens sommerferie, som så har været fyldt af både regn og spekulationer. Heldigvis er jeg godt gift, og kan tale med ham om alt, men samtidig tager jeg hensyn – når man har mistet sin mor til kræft som 12-årig, så kommer der let nogle følelser til overfladen, som er svære at håndtere – samtidig.

Vi burde få en uges ekstra ferie på det grundlag 🙂

Håndværkeren har glemt sin telefon i dag, så jeg blev nødt til at ringe til datteren og fortælle resultatet (og hele forløbet) – en glæde skal deles.

Jeg har delt det hele her, fordi andre måske kan komme i samme situation, og så er det godt at høre en andens historie.

22

→ 12 kommentarer