Fru Nielsens Hverdag header image 2

Gardens dag

Skrevet mandag d. 15. juni 2015 kl. 07:40 og gemt i: [mellemste]

Lørdag den 6. juni stod vi tidligt op.
Vækkeuret ringede kl. 4 – den eneste måde at komme SÅ tidligt op er ved at skynde sig op ved den første lyd, så det gjorde jeg.
Efter et bad og en kop kaffe, mindede jeg om et menneske, man kunne tage med ud i verden.

Vi startede Berlingo’en og drog af sted kl. 4.40. Ti minutter forsinket i forhold til tidsplanen.

Vi skulle være i Høvelte kl. 9, hvor mellemste ville hente os ved indgangen. Svigerdatteren skulle også være med på dagen, men hun kørte selv, hun skulle nemlig overnatte i København sammen med mellemste. Svigerdatteren og jeg holdt kontakt via sms – hun skulle ind at ryge et par gange – og vi nåede frem med 5 minutters mellemrum. Hun spottede straks mit røde hår.

Der var tykt af mennesker.

Mellemste er soldat i Livgarden og de holder hvert år Gardens dag, hvor familie og venner møder op for at se , hvor dygtige de er – og nogle af os er så heldige, at vi får lov at prøve noget af isenkrammet.

Gardens_dag_2015 (382)_edited-1
Mellemste er endnu ikke trukket i bjørneskindshuen, det skal han første fra slutningen af juli og så må vi nok en tur til København igen.

Jeg havde i lang tid glædet mig til at prøve at køre i PMV, så vi stillede os i en meget lang kø – selv om håndværkeren foreslog, at vi kunne finde på noget andet – men jeg VILLE prøve, så jeg stod gerne i kø i tre kvarter. Mens vi ventede, kunne vi se, at en af de tre PMV‘er kørte meget stærkere end de to andre – sådan til den vilde side – og jeg håbede (hemmeligt selvfølgelig), at vi kom med ham … og det gjorde vi, da vi skulle kravle om bord, sagde de “han kører vildt” med et smørret grin. Vi blev udstyret med hjelme og det blev vi glade for undervejs.

Gardens_dag_2015 (385)_edited-1
Hold da helt kæft!! en fed tur. Vi måtte klamre os til hvad vi kunne. Det ene øjeblik vendte den ene side op i luften snart den anden eller forenden. Der var dybe grøfter med mudder og chaufførens fod lå tungt på speederen hele vejen – der var en dame med sammen med os, hun skulle tage sig af et par børn og jeg må sige, at jeg synes ikke lige det er en tur for børn – heller ikke sådan et par drenge i 10-12 års alderen, men de så nu også temmelig rystede ud, for ikke at tale om kvinden, som vist slet ikke havde satset på noget vildt, men en hyggelig tur rundt i terrænet, familiens bedstemor var sprunget fra i sidste øjeblik, det var hun glad for, da hun hørte om turen.

Jeg har forsøgt at finde et filmklip med en PMV’er på nettet, men dem jeg kan finde, minder alle om en søndagstur. Jeg havde selv kamera med, men chaufføren foreslog, inden vi gik i gang, at jeg skulle bruge mine hænder til at holde fast i stedet for, det satte jeg pris på senere.

Alligevel har jeg optaget lidt og hvis du går til slutningen af denne video, kan du se lidt fra turen og ikke mindst høre, hvor godt oppe at køre jeg var bagefter. (ca. 23 min. og 23 sek. inde i videoen) det hele slutter pludseligt, men jeg fik optagelsen, fordi jeg havde glemt at slukke kameraet.

—–
Da vi var på vej væk fra stedet, hvor man blev læsset af, mødte vi en familie, hvor moderen sagde: “Hej Helle”. Det var en facebook-bekendt, som havde spottet mit røde hår og kendt mig på det. Jeg vidste godt, at hun kunne være der, men en person man aldrig har set i virkeligheden, kan jeg ikke spotte blandt flere hundrede fremmede mennesker, så heldigt at hun kunne se mig i mylderet.

Dagen sluttede 16.30.

Vi  (eller jeg) havde planlagt, at vi skulle køre en anden vej hjem over Sjælland, prøve at undgå motorvejen og se noget andet, men der sidst på eftermiddagen havde vi kun en tanke – VI VIL HJEM – så vi kørte på motorvejen hurtigst muligt og drønede hjem. Det var ellers en dejlig dag, som trodsede vejrudsigten og leverede en solskinsdag i stedet for den lovede regnvejrsdag – helt ok med mig.

Vi var hjemme ved halv-ni-tiden. For mit vedkommende havde jeg det, som om jeg var kørt igennem en kødhakkemaskine … i flere dage efter og så har jeg slet ikke nævnt trætheden, men sådan er det hver gang jeg forsøger at opleve lidt. Heldigvis kan jeg selv tilrettelægge hvor meget (eller lidt) jeg vil foretage mig, så jeg kommer over det.

Mellemste? han er glad for at være i Livgarden, han har altid været glad for at bruge sin krop og det er fedt, at de kommer i kanon-form. Han var i super-form før, men det var muskel-træning han dyrkede, nu dyrker de også kondition og det har pyntet på hans krop og han selvtillid har fået et nøk op.

1

······



7 kommentarer ↓

  • Annette

    Det har helt sikkert været en oplevelse af de store. Sidder og spekulerer på om de mon stadig blir jaget gennom “tyrens røvhul” (pardon my french, men sånn hedder det altså) på den sidste øverlse før blå galla…spørg ham garderen ved lejlighed 🙂

  • Inge

    Lyder som en fed tur, jeg har også været med ude og køre PMV og var meget glad for hjelmen.. 🙂

  • Helle K.

    Annette: Jeg spørger ham, når han har været på den sidste øvelse får blå galla – det er snart 🙂

    Inge: Totalt fed tur 🙂 og den hjelm gør gavn.

  • Lene

    I ser seje ud med de hjelme, og godt du fik din vilde tur 🙂 Tak forsidst, det var som altid hyggeligt at være sammen med dig.

  • Helle K.

    Lene: Mange tak 🙂 og i rigtig meget lige måde – jeg glæder mig til næste gang 🙂

  • Karin

    Det var tidligt i var på farten, pyha… Dog med så dejlig en udflugt, så er det jo det hele værd.

  • conny

    Hold da helt op for en lang dag med mange oplevelser. Men det er en god dag at tænke tilbage på.