Fru Nielsens Hverdag header image 2

Min bedste ven

Skrevet tirsdag d. 4. november 2014 kl. 12:02 og gemt i: [kærlighed]

I morges hørte jeg, at Nordjyllands radio talte om “min bedste ven”.

Der er ingen tvivl i mit sind, min mand er min bedste ven.
Det har han været siden jeg lige var fyldt 18, vi taler om alt og jeg kan tale med ham om alt.
Vi er langt fra altid enige, men så får vi en god diskussion.
Selv om vi råber, er vi ikke uvenner, men bare uenige.

I radioen interviewede de et par, som havde været sammen i mange, mange år, kvinden sagde, at de ikke længere havde kilden i maven, der er jeg til gengæld helt uenig.

Når jeg ser ham, får jeg kilden i maven og når han rører mig, går der ild i mig.
Jeg ville aldrig nøjes med en mand, som kun var min bedste ven.

kærester_0411124
Det skal kilde – tak 🙂

0

··



8 kommentarer ↓

  • Mette

    Har er du/I heldige 🙂

    Jeg tror det er svært at opretholde passionen i et forhold – særligt når der kommer små børn som fylder. Kan man finde hinanden igen efterfølgende er det fantastisk 🙂

  • Helle K.

    Mette: Tak 🙂 Jeg føler mig heldig – jeg kan sige, at jeg stadig elsker ham og føler mig elsket, jeg har aldrig været i tvivl om, at vi skal være sammen for evigt – det betyder så ikke, at vi ikke har haft store kriser og har oplevet voldsomme ting.

    Dengang vi havde små børn, tændte vi også vildt på hinanden 😉 det har reddet mange ting.

  • Lene

    Skøn læsning 🙂

  • Catarina

    Aii, hvor er det dejlig læsning og ja, det er vigtigt at det kilder. 😉

  • Inge

    Dejlig læsning, det er så vigtigt at bevare den gnist. 🙂

  • Karin Abildhauge

    Vidunderlig læsning, og jeg er en lille (stor) smule misundelig <3

    Yngste er jo højgravid, termin i dag. Yngste og kæresten deltagere i en projekt Familie med Hjerte (http://www.sundhedsplejen-holstebro.dk/Familie-med-hjerte-8048.aspx), her har de blandt andet talt om det at blive forældre og stadig lærer at være hinandens bedste ven, og bevare gnisten. Altså huske at barn, børn godt kan passes af andre, godt må nå at græde, og vigtigst af alt, tage tid fra til at vedligeholde kærligheden til hinanden. Blev meget glad for at hører alt det de har talt om, håber så det vil kunne praktiseres for dem, og de bevarer samme gnist som du føler <3 <3

  • Helle K.

    Inge – Lene – Catarina: Tak 🙂

    Karin: Det kan du også godt være 😉 Jeg er ked af at sige det, men jeg tror ikke, at det at man elsker hinanden kan læres på et kursus. Vi har aldrig dyrket os-tid, fået børnene passet (det er vist sket højst 4-5 gange), vores børn har aldrig fået lov til at græde og de har fået lov til at sove i dobbeltsengen. Jeg tror, at vi bare har været heldige, at vi har fundet hinanden og har haft den tålmodighed, som også skal til – og så er jeg nødt til at sige, at vi virkelig er som dynamit – jeg er vild med ham (ikke mindst i sengen). Jeg ved godt, at det ikke er noget, man skriver på en blog, men for at fortælle, hvor den der gnist findes. Så det korte af det lange er, at vi aldrig har gjort noget som helst for at bevare venskabet og gnisten.

  • Helle K.

    Karin: En ting mere som jeg tror, spiller ind – vi havde været kærester i 5-6 år, inden vi fik børn.