Fru Nielsens Hverdag header image 2

Jeg piskede en stemning op

Skrevet tirsdag d. 28. oktober 2014 kl. 10:08 og gemt i: [allergi, helbred]

Som du ved, lavede jeg jordskoksuppe i går.
Jeg/vi er vilde med chili, så jeg puttede en smule chili i.
Det smagte ikke specielt stærkt, da vi spiste.

De seneste gange, hvor jeg har spist chili, har jeg haft en lidt træls oplevelse ca. 5-6 timer senere.
Det samme skete i nat.
Jeg vågnede lidt i et.
Jeg var brandvarm.
Mit ansigt føltes varmt og kinder og pander var lidt hævede – som ved nældefeber – og porene stod vidt åbne.
Hænder og fødder brændte – av.
Øjnene sved og jeg svedte.
Hjertet hamrede og jeg blev faktisk lidt bange, da det begyndte at brænde i munden og det føltes som om det hævede lidt.
Måske var dt noget jeg bildte mig ind – det med munden – men under alle omstændigheder stod jeg op og tog noget antihistamin – bare for en sikkerheds skyld 😉
Efter et par timer faldt jeg i søvn.
Da jeg vågnede, var det hele bedre, men der er stadig en brændende følelse i ansigtet og i munden og mine øjne er lidt rødsprængte.

Nu overvejer jeg, om jeg måske slet ikke kan tåle chili – altså som at være overfølsom over for det.
Jeg har faktisk slet ikke lyst til at prøve at spise det igen og så er det altså slemt, jeg er ikke en pivskid (sagde hun selv 😉

Mellemste har faktisk været ude for noget lignende, da han var teenager. De skulle smage chili i skolen, men han reagerede med rødt udslæt, så de blev bange og sendte ham hjem. Måske er det farven, for da han var barn, var det alt rødt, han ikke kunne tåle. Sodavand, slik, spegepølse, pølser osv – nå men det var et lille sidespring, men det er faktisk derfor, jeg har antihistamin i skabet.

Som toppen på kransekagen vågnede jeg med ondt i hele kroppen, det føles, som om jeg er blevet banket hele natten, så dagen skal bruges på Jussi Adler-Olsen og en kop kaffe.

Chili-tørring_261014 (7)_edited-1

Det er faktisk lidt en skam, vi har mange flotte chilier til tørring.

0

·····



7 kommentarer ↓

  • Catarina

    Uha, det lyder bestemt ikke som en rar følelse og måske du lige skal få tjekket om d er overfølsom overfor chili. 😀

  • Lene

    Hvis det er allergi og du havde hævelse i munden, så er det absolut noget du skal tage alvorligt. Så må I til at lave to variationer af maden eller gemalen må krydre med chili bagefter 🙂

  • Anne

    Lene og Catarina har skrevet det jeg ville skrive…og en pivskid, det er du heller ikke i kin optik 🙂

  • kirstenk

    Hmm de lyder da næsten som en allergisk reaktion…hvis jeg var dig ville jeg skisme få det tjekket…det er jo ikke noget at spøge med. Jeg elsker også chili, men den brændende reaktion i munden kommer promte hos mig og hvis den er for slem fjernes den nemt med mælk. God læselyst med Jussi…

  • Tina Liel

    Så er det vist slut med det Fru Chili Helle 😉 Lyder helt sikkert som en allergisk reaktion. Og da helt sikkert hvis du er den eneste der fik sådan en reaktion. Knus

  • Karin Abildhauge

    Uha det lyder voldsomt. Forstår godt du faldt over Den Grænseløse.
    Det kan godt være en allergisk reaktion, om det er farven eller noget andet, må da tjekkes ved en eller anden priktest.
    Jeg reagere på pennicillin, det var så voldsomt den sidste gang, at mine børn blev meget bange, (var alene med dem), sønnike husker det stadig den dag i dag, mit ansigt hævede op så pande og kinder var ud i et, øjnene var væk grundet hævelse, alm.histaminer kunne ikke dæmpe det, måtte ty til prednisolon før hovedet igen blev “normal”. Har heldigvis ikke oplevet noget lignende siden.

  • Helle K.

    Som I måske har læst, har jeg nu prøvet igen – det kan ikke anbefales 🙂