Fru Nielsens Hverdag header image 2

To løse ved siden af den faste

Skrevet fredag d. 11. maj 2012 kl. 21:19 og gemt i: [biografi, bøger]

– bog altså 😉

Jeg læser også gerne biografier, men dem læser jeg ikke sådan fra ende til anden. Lige nu har jeg gang i to, hvor jeg læser lidt i den ene og lidt i den anden – og så min fast læsebog ved siden af.
Disse to biografier er meget forskellige, selv om sproget er rigtig godt og historien rigtig godt fortalt i begge bøger.
Den ene er med meget flødeskum og ekstra creme sådan i overført betydning, men sådan er Jørgen Reenberg vist også som person i det virkelige liv. Jeg kender ham kun fra TV og det faktisk ved at være nogle år siden sidst, men min fornemmelse er, at han er sådan en som fylder meget og generelt er lidt for meget – men på den gode måde.
Helle Stangerup har er flot sprog, men alligevel fornemmer man, at hun – på trods af et liv i overklassen – er meget jordnær og kontant, det er hendes sprog også.
Jeg er ikke kommet lang i hverken den ene eller anden bog, men jeg kan mærke, at bøgerne har fanget mig og jeg tager dem begge lidt efter lidt – jeg kan li’, det jeg læser og jeg kan også li’ hovedpersonerne i bøgerne – selv om de er så forskellige.
Men i aften går jeg i seng med Elsebeth Egholm.

0

·····



2 kommentarer ↓

  • mosekonen

    Sådan kan jeg også bedst lide at læse. Jeg har selv læst Helle Stangerup, og blev meget optaget af bogen – og hendes liv i det hele taget. Anede ikke meget om hende i forvejen. En interessant og lidt rystende bog.
    Bogen om Jørgen Reenberg anede jeg slet ikke eksisterede.
    Lige nu læser jeg selv noget af det “bløde”. Bogen: Det gode Liv af Linda Olsson.
    Fortsat god læselyst og god weekend.

  • Helle K.

    Mosekone: JEg glæder mig til at læse videre om Helle Stangerup – jeg kender hende kun som forfatter 🙂 Tak og i lige måde 🙂