Fru Nielsens Hverdag header image 2

Flash-mini-mob

Skrevet onsdag d. 30. november 2011 kl. 07:19 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, ældste]

Når ældste har fortalt, at hun har oplevet en flash mob i Aarhus, har jeg altid været smadder misundelig.
Det ved hun godt, så i lørdags, da vi skulle på besøg hos hende, var det første hun fortalte, at hun havde set på FB, at en flash mob skulle finde sted på Store Torv kl. 11 – og jeg var ikke til at stoppe, der skulle jeg bare hen.
Kl. lidt før 11 stod vi på Store Torv i Aarhus  med klaprende tænder.

I starten gik det meget godt – der kom en person med en stol, en anden med en taske, en med et reb og så kom der et par stykker mere med diverse genstande, men så gik det hele i stå… og efter lidt tid blev tingene fjernet igen.


Senere talte ældste med ham som havde planlagt flash mob’en – han skulle bruge optagelsen af den til en opgave om viral kommunikation på sit studie, så han var noget knotten over, at alle de tilmeldte ikke dukkede op – meningen var, at de skulle bygge et tårn.
Nå men måske får jeg chancen en anden gang – i Aarhus – her i Arden tror jeg aldrig det kommer til at ske for “hva’ satan sku’ det gøre godt for?” og endnu engang ville jeg ønske, at jeg var kommet ud af røret og væk fra al rødgrøden for mange, mange år siden – nu er det for sent.

0

···



5 kommentarer ↓

  • Anne

    Aiii der lærte jeg lige noget nyt ..Flash mob…fantastisk.

    Måske jeg også skulle ha´vovet og forlade rødgrøden??…mit vovemod rakte til at starte på at blogge og indimellem hænge lidt strik op i Sorøs træer 🙂

  • rejen

    Det er vel ikke for sent at prøve noget nyt? Synd at alle ikke dukkede op, lidt tarveligt faktisk…;D

  • Inge

    Øv at du ikke fik set en flash mob, kunne du ikke overveje selv at starte en i din by.. måske fredag eller lørdag hvor der er mange mennesker ude.. Jeg har hørt om flere sjove flash mobs, som er der bare fordi det er sjovt.. 🙂
    Jeg tænker altså at det aldrig er for sent at gå efter sine drømme.. Det er først den dag man ligger i en lang smal kasse det er for sent.. 🙂

  • Madame

    Det kunne have været spændende – ærgerligt at det blev aflyst! Jeg har set nogle fantastiske flash mobs hos flere bloggere.

  • Lene

    Jeg stemmer for Inges forslag, jeg vil gerne være med til flash mob i din by 😉