Fru Nielsens Hverdag header image 2

Heldig?

Skrevet fredag d. 10. juni 2011 kl. 08:29 og gemt i: [film, krimi]

Forleden havde posten en pakke med til mig – spændende 🙂
Det viste sig, at jeg havde vundet 8. sæson af CSI – dvs 17 afsnit…
Jeg undrede mig en del, jeg vidste nemlig slet ikke, at jeg havde deltaget i en telefonquiz. Jeg har spurgt rundt omkring, og ingen i husstanden har tilsyneladende deltaget, så mon ikke det er et reklameindslag? 😉

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har set et afsnit af CSI – jeg er ikke den store tilhænger af krimierne på sattelitkanalerne – men mine to store unger ser serien, så om ikke andre, så kan de få fornøjelsen. Jeg kunne ellers have stor fornøjelse af kanal 5 – hvor der er krimier i tide og utide, men jeg synes ikke om den måde de er lavet på … kvinderne sidder med glinsende læber og tårer i øjnene og stirrer på en døende, eller vi skal have kavalergangen serveret inden vi kommer til sagen.
Nej giv mig Wallander (både den svenske og den engelske), Beck, Forbrydelsen eller nogle andre kvalitetskrimier, så er jeg på plads i sofaen.

En serie på Kanal 5 har dog fanget mig, nemlig “The Killing“, som bliver vist hver søndag kl. 20 – det er den engelske udgave af “Forbrydelsen” og den følger fint stemningen fra den danske – der har foreløbig været regnvejr i 3 afsnit 😉

Helt uset skal min nye dvd-boks nu ikke ende, jeg vil tage et kig og se, om det er noget jeg kan gemme til en regnvejrsdag, hvor der ikke er andet optaget til lejligheden.

0

······



2 kommentarer ↓

  • Rejen

    Tillykke med gevinsten, jeg kan nu godt lide csi-serien som du har vundet, det er bare møgirreterende med alle de reklamer på kanal 5. Det gode ved den serie er at man sagtens kan springe flere afsnit over…;-D god fornøjelse uden reklamerne..

  • Catarina

    Aii hvor er du heldig. Jeg har heller ikke set nogen af dem – da jeg ikke har de kanaler. 🙂

    Spændt på hvad du synes om dem. 🙂