Fru Nielsens Hverdag header image 2

Heldigt at han ikke har allergi.

Skrevet tirsdag d. 3. maj 2011 kl. 08:58 og gemt i: [foto, håndværkeren, haven, yngste]


Man må sandelig sige, at der er pollen i luften i år.

De to ældste af vore børn er blevet priktestet, dengang de var små – pga deres astma, men selv om ældste blev testet positiv både for birk og græs, så har hun stort set aldrig mærket noget til det – altså før nu. I lørdags nøs hun og næsen kløede i et væk, måske er det fordi, der vist nok er ekstremt meget pollen i år?
Mellemste reagerede på hund og hest, og vi har kunnet mærke det nogle gange, når han var sammen med en hund – heste har vi ikke haft den store omgang med – men nu er han stort set vokset fra sin astma, og for 3 år siden tog vi chancen og fik en hund – og det går fint… heldigvis. Efterhånden er det kun et fugtigt rum med skimmelsvampe, som kan få ham til at hoste.
Jeg selv, sagde hunden, havde også astma som barn. Jeg blev aldrig testet, men reagerede helt vildt, når jeg var med min mor til bankospil – men al den røg kunne vel tage luften fra alle? Senere er det stort set kun modvind, som kan få mig til at gispe efter vejret… sådan er det stadig.
Yngste er heldigvis sluppet for astma og allergi – han blev derimod næsten født med mellemørebetændelse. Første gang han havde det, var han 1½ måned gammel og så havde han det stort set uafbrudt i 4½ år – og siden kun en enkelt gang.

Nu er alle tre vokset sig fra det meste og er tre stærke unge mennesker. 🙂

Jeg træder vande og snakker uden om – jeg skal til tandlæge :mrgreen: I søndags kørte vi i Super Brugsen i Støvring, jeg skulle have nogle kikærter på dåse, og dem køber man ikke lige i Arden. Der var smagsprøve på frugtkarameller ved kassen, og jeg snuppede en, med det samme kunne jeg mærke, at en af mine meget store plomber gav efter, og jeg hev karamellen ud – med plomben på toppen 🙁 Jeg hader, at skulle bores.

Senere skal jeg have styr på yngstes tøj og sko, han skal til København i morgen sammen med klassen. Heldigvis lover DMI solskin resten af ugen.

God solskinsdag – og måske lidt eller meget regn 🙂

0

·····



11 kommentarer ↓

  • Per

    Du er ikke alene … kender en mere der skal til tandlæge i dag 😉

  • Trine F

    Det er jo et fantastisk billede du har fået taget der. 😉

    Her er havemøblerne lysegule af pollen og vi holder os lidt mere indenfor for tiden birkepollen hersker derude. Efter 17 år reagerer vi næsten ikke på dem mere, ældste startede dog på allergipillerne for en måned siden.

    Håber du får en god dag trods tandlægebesøget 😉

  • mosekonen

    Nu har du snakket udenom så længe – og tiden er gået. Så mon ikke tandlægebesøget er overstået nu? Stakkels dig…jeg føler med dig, hader også selv tandlæger.
    Manden her i huset har birkepolllen-allergi. Han tager piller, men snøfter og nyser alligevel i en uendelighed. Gid det snart er overstået for i år.

  • Merete

    Go’ fornøjelse ;0)

  • Lene

    Tandlægebesøget er overstået, solen skinner ( i hvert fald heroppe) og jeg håber at aftenen vil være mild ved dig 🙂

  • Catarina

    Håber alt gik vel og det vare bedre end forventet. Knus til dig. 🙂

  • Anette

    Håber tandlægebesøget gik uden alt for store (lomme)smerter. Her har det regnet og været koldt! Har i ikke fået sne i dag nordpå?

  • Pia

    Pollentallene er ekstrem høje nu. Sønnen her har også pollenallergi og de depottabletter der virker på ham og som han kan tåle, er udgået af handlen.
    Håber du overvandt tandlægebesøget 🙂

  • Rimkogeren

    Uha, I må godt få vores pollen. Jeg håbe ikke, at tandlægen borer i dybden…

  • Helle K.

    Undskyld forsinkelsen men jeg har det med at “falde af bloggen” 😉 Tandlægen var en dyr fornøjelse… men det gik smertefrit. 🙂
    Mht pollen så kan vi godt aftage et læse – vi mærker det ikke 🙂

  • Tina - omme i London

    Uaarkkk… god fornoejelse – jeg kan ogsaa snakke udenom; LAENGE! 🙁