Fru Nielsens Hverdag header image 2

Lørdag på kajen.

Skrevet søndag d. 17. april 2011 kl. 10:00 og gemt i: [foto, fru Nielsens Hverdag]

Håndværkeren ville fange sild, så vi pakkede madpakke og grej og drog mod nord.
Havnen i Nørre Sundby var det udvalgte sted.
Der var andre optimister som os, og så var der nogle realister, som fortalte, at det var for tidligt.
Men håndværkeren badede sine kroge i et par timer, inden vi kørte hjem igen.

Jeg gik lidt rundt med kameraet, jeg havde en ide om, at jeg kunne få taget et ru billede til macrosjovlegen. Jeg fik faktisk også taget lige det billede, jeg  havde planlagt – nogle ru træstammer med Limfjordbroen i baggrunden, men da jeg fik det ind på computeren, var det for kedeligt, så jeg brugte et gammelt billede.

 

Jeg ved endnu ikke, hvad dagen i dag skal bruges på.
Håndværkeren går rundt ude i haven, der skal ske noget, ellers bliver han helt umulig – lediggang er roden til alt ondt – eller i hvert fald uro og kedsomhed.

God søndag 🙂

Catarina har selv sagt, at det er ok med flere bidrag til macrosjovlegen, så jeg tilmelder lige dette billede også…

0

··



6 kommentarer ↓