Fru Nielsens Hverdag header image 2

Det var i lørdags,

Skrevet mandag d. 15. november 2010 kl. 09:08 og gemt i: [blog]

at vi skulle spise hos min svoger og svigerinde kl. 12.30.
Håndværkeren skulle – sammen med sin bror og søster – lægge gran på familiegravstedet.
Der er faktisk to søskende mere, men de bor på Sjælland, så de gik glip af seancen.
Jeg var med som “vedhæng” og med kamera.

Endnu engang måtte jeg konstatere, at jeg altså ER anderledes.
De andres syntes, at vejret var koldt, vådt og uha hvor vi fryser agtigt,
mens jeg synes, at blæst, regn og rusk er rigtig fedt – bagefter er man som et nyt menneske.

Maden vi fik var som altid i top og dagen trak ud, så vi først var hjemme kl. syv.
Yngste nåede at ringe og spørge hvor vi var… jeg sagde, at vi havde givet besked og endda skrevet en seddel, hvortil han svarede: “Det ved jeg godt, men jeg troede, at I kom hjem igen…” Måske skyldes det, at han lige skal vænne sig til, at vi nogle gange tager i byen uden ham – vi snakkede faktisk om, at det vist var første gang vi besøgte familien til spisning, uden at børnene var med.
Jeg nyder, at vi igen har fået en vis frihed.

Søndag brugte vi på bl.a. tur i hundeskoven (mere om det senere), oprydning på terrassen og forberedelse af gave til pakkekalenderen hos Unikarina.

Kort sagt – Jeg holdt weekend.
Jeg har det godt med den frihed, jeg har fået, efter jeg stoppede med at slå mig selv i hovedet med min blog.
Jeg skriver, når jeg har lyst, og læser når jeg har lyst.
I starten var det meget “jagten på flest læsere” som styrede, men hvad kan jeg egentlig bruge det til, at jeg måske har 500 læsere om dagen? Jo hvis det var dybsindige diskussioner, jeg havde gang i, men det er det jo ikke – det er jo bare hverdag på min måde.
Jeg er glad for mine læsere og nyder at få kommentarer, men det skal ikke være antallet som styrer.

Et par billeder til Annette, som gerne ville se det færdige resultat:

og så et hvor jeg står og tager noget af æren, selv om jeg bare er med… og ikke rørte en eneste grangren 😉

0

···



12 kommentarer ↓

  • Lene

    Jeg var også fanget i starten af hvor mange læsere kunne jeg nu få, tællerne har jeg stadig på min side, men glemmer at kigge på dem 🙂
    God mandag til dig.

  • kirsten pauli

    nyd jeres frihed.. god mandag til dig ogsaa. 🙂

  • Rejen

    Regn og blæst er dejligt bare man ved man kan komme ind i varmen igen….Ja det er rart når man får lidt frihed igen når børnene har nået en vis alder, og det er jo ikke fordi man vil være foruden dem….Ens egen blog styrer man jo heldigvis selv og hvis bare man er sig selv, mon ikke den så bliver mere interessant på den måde ? Jeg følger dig gerne om så skriver 3 x dagligt eller ugentligt…;-D

  • Per

    Tag kontrol – det er dig der bestemmer! Bloggen skal kun være en fornøjelse ikke nogen pligt. Længere mellem indlæg og vi glæder os bare endnu mere 🙂

  • Renates SKRIK

    He he ja jeg er også av den typen som elsker regnet 😉 Og føler meg som “NY” etterpå 😉
    Deilig kan jeg tenke meg det er og få friheten på “NY” og utforske verden gjennom egne øyne,du har jo lenge sett verden ned dine barns øyne. Jeg var på kirkegården i går og kommer med innlegg sener om det i dag 😉
    Nei lesere trenger du ikke i hopetall av,bare noen få som setter pris på deg…Og gir deg kraften til og gjenfortelle ditt liv 😉
    Det er viktig og gjøre det for din del,og ikke andres 😉
    Leserene kommer når du minst aner det 😉

  • Annette's space

    Sådan må og skal det være 😀 Vi blogger og læser når vi har tid og lyst. Det giver helt sikkert det bedste resultat.

    Hvor er det flot at i selv lægger gran på familiegraven op mod jul, det er der sikkert ikke mange der gør. Har du ikke et billede af det færdige resultat vi må se ?

    Ha en dejlig dag 🙂

  • Catarina

    Man skal ikke være slave af bloggen (Det tror jeg faktisk at der er flere der er uden at ville erkende det), jeg elsker dine indlæg og om de kommer som “skidt fra en spædekalv” eller med en dags forsinkelse, betyder ikke noget. 🙂

    Jeg har faktisk ingen som i familiender har et gravsted, aller er i de ukendtes så for mig ser det faktisk ret hyggeligt ud at I sådan klargøre den. 🙂

  • Madame

    Hvor er det blevet smukt på gravstedet! Og du har så meget ret, Helle – vi må ikke blive slave af bloggen, men den skal være en glæde for os selv.

  • Inge

    Lyder som en dejlig weekend,
    Du er blogbestyrer, det er dig der bestemmer, selvfølgelig vil vi allesammen gerne have læsere, men det er i virkeligheden ikke så vigtigt. Nogle dage er der tid og mulighed for at lægge flere indlæg, nogle gange ingen.. Det er helt OK. 🙂

  • jane

    Bloggeriet skal jo være en fornøjelse, ikke noget man får stress over.

    Det er vel ikke så vigtigt hvor mange læser man har, men om dem der læser med hos éen får noget konstruktivt ud af indlæggene og på den måde får man måske selv en masse feedback….. og ikke at forglemme , man kan finde inspiration rundt om i blogland hvis det lige er det man søger den dag.

    Det er nu min mening.

    Jeg holder utroligt meget af at læse dine indlæg, det er ikke altid der lige er tid og overskud til at lægge en kommentar……men sådan må det nu være.

    Flot kirkegårdspytning enkelt og stilrent 🙂

  • Helle K.

    Lene: Det var dejligt at få jagten indstillet 😉

    Kirsten: Tak i lige måde 🙂

    Annemarie: Næh man bliver ikke mindre glad for dem, men det bliver på en anden måde, hvor man ikke skal tænke på dem i tide og utide 😉
    Bloggen er som den er, jeg spekulerer ikke på om den er interessant eller ikke…

    Renate: Vi er enige 🙂 mht læserer så kørte jeg et lille eksperiment for et år siden. Fandt ud af, at man selv bestemmer – jeg fordoblede besøgstallet i løbet af en uge, men blev hurtigt træt af det og vendte tilbage til “som det var før” – at lysten styrer. alle de nye læsere faldt nu ikke fra igen.

    Annette: Ikke vi – de lægger gran på. I min familie betaler man sig fra det. Jeg går ikke så højt op i den slags.

    Cat.: Det tror jeg, at du har ret i… at der findes slaver. 😉 For min skyld måtte alle gerne puttes i de ukendtes, jeg har ikke de store følelser til gravsteder 😉

    Madame: Vi er helt enige 🙂

    Inge: Lysten er det vigtigste for både at skrive og læse. Antallet er ikke vigtigt.

    Jane: Det er nemlig vigtigt, at lære at lysten skal drive værket – det var det jeg havde svært ved engang – jeg fokuserede alt for meget på hvor mange…

  • Billedmager

    Uh! Det skal jeg også have gjort sammen med min søster. Men vi gør det lige omkring første søndag i advent!