Fru Nielsens Hverdag header image 2

fruNielsen i 70’erne

Skrevet mandag d. 13. september 2010 kl. 08:05 og gemt i: [foto fra 70'erne]

Jeg har flere steder set billeder fra 70’erne.
Bl.a hos Catarina og Mette – men også flere andre har vist gamle billeder frem.

Jeg har ikke mange billeder fra den tid,
og dem jeg har er ikke med dato eller årstal,
så jeg har gættet lidt.
Jeg har kigget på hårets længde – jeg var nemlig korthåret en ganske kort overgang i 5 års alderen.

Jeg er født i oktober 1962.

Jeg tror, at dette billede er taget i 1971. Katten hedder selvfølgelig Jensen 😉

og dette i 1979.

0

·



13 kommentarer ↓

  • Mia Folkmann

    Hvor ser du sød ud som lille pige. Ja, også som stor pige – og hvorfor er det lige, at man kan SE, at det er et billede fra 70’erne? Er det den højhalsede og den kraftige kæde (jeg havde også selv begge dele) – eller er det bare det gulnede skær over billedet…?

  • Helle K.

    Mia: Tak – det er nok lidt af det hele, tror du ikke? 🙂

  • Rejen

    Hi, jeg havde også sådan 1 trøje eller 2 i 70’erne…elskede de trøjer, koster en formue i dag….

  • Inge

    Sømands trøjen vækker minder her også.. 🙂
    Skønne billeder.. 🙂

  • Catarina

    Hvor er det bare dejlige billeder og sikke en sød pige der er på det første. Næsten for sød i forhold til den Helle jeg kender. Derimod ligner det sidste ret godt den Helle jeg kender – lidt rebel og alligevel hende med det særlige underfundige smil. 🙂

  • Annette's space

    Sømandstrøje og fletninger, ja det siger vist alt 😀

  • Lene

    Trøjen har jeg endnu, den ligger i sommerhuset til frysende gæster 😉
    Og de der fletninger, jamen det var jo stilen 🙂

  • Helle K.

    Det var en rigtig dejlig trøje, som man stadig kan købe – og I har ret, den er dyr! Dengang tror jeg ikke, at det var noget særligt.

    Mht mine fletninger, så var det ikke pga stilen – jeg har haft langt hår ALTID – jeg blev først klippet i 1983, men I har nok ret i, at det dengang var mere alm. og “stilen” at være naturlig, end det er i dag – min datter synes, at det er skrækkeligt, at jeg slet ikke gik op i at barbere ben eller den slags før langt op i voksenlivet 🙂

    Jeg ved faktisk ikke, om jeg var særlig sød eller specielt sød… jeg havde en svær barndom og var ind imellem “den de andre ikke må lege med”.

    På det nederste billede er jeg ved at danne min personlighed – jeg er blevet fri og næsten voksen.

  • conny

    Du er 5 år yngre end jeg, men billederne “genkender” jeg tidsmæssigt alligevel.
    Jeg strikkede selv en sømandssweater -brun, selvfølgelig, nu jeg har brune øjne (for ham den skønne henne i ungdomsklubben havde en blå og de skønneste blå øjne…….).
    Jeg brugte den dejlige kvalitet “akrylovitz” = maskingarn, så den holder endnu – datter nr. 2 bruger den stadig. Den er kun lidt tynd på albuerne!

  • Linda

    Uh, det sæt tøj dér på første billede – det skulle vel aldrig være af gult acryldralonspinlonfidus???

  • Helle K.

    Conny: Det der akryl var meget brugt på den tid – men jeg har aldrig kunnet bruge det – til min mors store fortrydelse, hun strikkede også i det garn – jeg svedte og sveder som en hest i acrylovitz 😉

    Linda: nej – det er hvidt med guld- og sølvtråde, men godt nok i acryldralonspinlonfidus 😉

  • Farmer

    Det er altså pudsigt med de 70’er-billeder.
    Jeg husker de sømandstrøjer, som var det igår. De var gode, når islænderen blev for varm.
    Jeg har heller aldrig kunnet holde det acryl ud. Varmt i varme, koldt i kulde.

    Tænk hvor lækkert; dengang måtte man ligne sig selv.

  • Helle K.

    Farmer: Netop sådan var det 🙂 Min islænder var også en anden fast beklædningsgenstand i mange år 🙂