Fru Nielsens Hverdag header image 2

Hyldeblomstsaft

Skrevet torsdag d. 1. juli 2010 kl. 13:15 og gemt i: [foto, fru Nielsens Hverdag]

I min verden er hyldeblomstsaft et must – ellers kan man ikke kalde det for sommer :)
I mange år – mere end 10 ;) har jeg brugt samme opskrift, jeg kan ikke længere huske, hvor jeg har den fra.

Hyldeblomstsaft

20 hyldeskærme (jeg bruger lidt flere)
20 gr. citronsyre
2 citroner i skiver
500 gr. sukker (jeg bruger lidt mindre)
1 ltr. kogende vand – jeg bruger 2 liter

Hyldeskærmene skylles og lægges i et fad – tilsæt sukker og citroner – opløs citronsyren i kogende vand – hæld citronsyrevand og resten af det kogende vand over blomsterne.

Trækker i 2-3 døgn.

Sigtes gennem et klæde – tilsæt lidt atamon og hæld på skoldede flasker.

Det smager dejligt med vand og is, men også skønt med danskvand og hvidvin på terassen. :)

Det lykkedes mig at finde tilstrækkeligt med skærme, selvom de ikke er helt sprunget ud heroppe mod nord :)

Når sandheden skal frem, så fik jeg hjælp ;)


Lige om lidt skal jeg hente ældste ved toget, hun har så mange pakkenelliker med, at hun ringede og sagde: “Be’ om” :)
Hun glæder sig vildt til at se jensen, hun er kattemenneske ligesom jeg er :)

Share

··



10 kommentarer ↓