Fru Nielsens Hverdag header image 2

Mørke

Skrevet torsdag d. 26. november 2009 kl. 07:35 og gemt i: [fru Nielsens Hverdag, smerter]

er det eneste jeg er helt sikker på,
når jeg kigger op fra tastaturet og
lader blikket falde ud af vinduet.

Mit eget spejlbillede i ruden,
det er ikke noget kønt syn
sådan en torsdag morgen.
Lidt småhævet og dejagtigt af for lidt søvn.

Klokken to kørte tankerne stadig i ring,
det gjorde ondt,
jeg forsøgte at få lidt hoved og hale i det hele.
Jeg gjorde en opdagelse.

Efter snart 9 år med smerter,
er smerterne blevet noget som bare er der,
jeg har ikke længere fokus på kroppen,
måske synes jeg, at den (kroppen) har svigtet
og fortjener at blive overset?

Hvis du spø’r mig: “Hvor gør det ondt?”,
så er jeg knap i stand til at svare.
Det gør bare ondt, og det må jeg leve med.
Der er ikke fokus… og det tror jeg, at jeg igen må få.
For simpelthen at leve med kroppen som den nu engang er.
Jeg ved ikke, hvornår kæden sprang af,
jeg har ellers altid været bevidst og haft styr på min krop,
men i takt med at den ikke opførte sig som jeg ønskede,
så blev den min fjende – og hvem gider have sin fjende tæt på?

svamp_241109

Jeg – d.v.s. vi – går stadig tur hver morgen.
Vi går ikke mere den helt lange tur hver dag,
men en kortere kan også gøre det 🙂
Det vigtige er, at holde kroppen igang.

Jeg vil helst afsted kl. 8,
så jeg kommer tilbage og har en hel dag foran mig.
Det er bare en ide,
jeg kunne jo ligeså godt vente til 8.30,
hvor der begynder at blive lyst,
lyst nok til at tage kameraet op af lommen. 🙂

Emma har svært ved at vente,
når klokken er 8, springer hun rundt om mig…
man kan ikke skjule tiden for en hund 😉

God dag  derude 🙂

0

·



8 kommentarer ↓

  • kirsten pauli

    haaber du ogsaa har en god dag..du har en god lille ven i Emma.. smil.. god gaa tur.
    jeg siger god nat..

  • Shabby Marianne

    Jeg tror faktisk at du har god kontakt med kroppen og at du er ved at indse at det er altså dit “hylster”, men at smerterne ikke skal styrer dit liv. Smerterne er del af dig (desværre) og en stor del af din hverdag, men hvis du kun har fokus på de daglige smerter så lærer du aldrig at se din skønne familie, din dejlige hund, dine små gå ture, dine kreative sider osv…

    Helle du er på vej ikke til en erkendelse af at leve i smerte – for det lærer man aldrig at godtage, men du er på vej til at lærer at leve livet med dine smerter…. Jeg sender dig varme tanker her fra ønskeøen, hvor lyset endelig er på vej efter et par måneder i mørke….

  • Helle K.

    Kirsten: Tak – og god nat 🙂

    Marianne: Du er en meget klog kvinde, tak for dine ord som giver mening for mig 🙂 og et kram til dig.

  • Rimkogeren

    I dit mørke fornemmer jeg, at du ser et lys.

  • Helle K.

    RImkoger: Det har du ganske ret i – og mørket er heldigvis ikke af den depressive slags 🙂

  • anette

    Hvor er det rigtigt hvad Marianne skriver. Man kan lære at leve med smerterne men at acceptere at det er sådan kan være rigtig svært og gad vide om man nogensinde kan sige at man accepterer det 100% – det tror jeg ikke. Håber du trods smerterne har en god torsdag.

  • Sister Bonde

    Sender lige et kæmpekram – og knus

  • Lene

    Og jeg tænker på den gang hvor du ønskede at gåture kunne blive en del af din hverdag og se nu 🙂 Knus til dig 🙂