En ridse i lakken.
Helle K. | tirsdag d. 22. september 2009 kl. 07:30
Normalt har mine børn ikke fĂĄet lov til at ridse beskeder i møblerne, meeen der er dog en enkelt undtagelse – selv om hun ikke bad om lov
For 10 år siden (jeg skifter ikke møbler hver dag) opdagede vi, at ældste havde ridset sit navn i sargen på sofabordet. Et meget diskret sted, men det falder alligevel i øjnene, når man sidder ved bordet, så vi opdagede det lige med det samme.

Vi drillede hende meget med, at hvis man skal lave grafitti eller ridse i møblerne, så skal man ikke skrive sit eget navn
Jeg har aldrig forsøgt at fjerne ridserne, de skal være der – bordet ville miste sin værdi uden de ridser.
De gange jeg har taget mine børn i at ridse i møbler eller skrive pĂĄ væggen med sprittush, har de ogsĂĄ altid skrevet deres navn… Det er jo lidt sjovt og lidt svært at blive rigtig sur
Man selvfølgelig må de ikke!
Det er en sød historie, Helle – og selvfølgelig skal hendes navn stĂĄ dĂ©r …
Mon det forresten er en ubændig trang hos børn? Jeg husker ikke selv at have gjort det, men fandt for nyligt et gammelt syskrin, hvor jeg skævt og omhyggeligt og med meget varierende størrelse bogstaver, har printet hele mit fornavn med bindestreg (hvoraf sidste halvdel iøvrigt er fælles med din Ældste endda med h, sĂĄ det er ikke noget helt kort navn) – og sĂĄ tilføjet “7 ĂĄr”, hvilket nok har været meget vigtigt at fĂĄ med!
Mine egne unger skrev med blyant, indvendigt pĂĄ skabslĂĄger. Det er knapt sĂĄ varigt, men egentlig meget “hensynfuldt”, nĂĄr man tænker over det
He he he – jeg elsker graffiti. Hun skal nok blive til noget stort, den unge dame.
Jeg husker, at jeg som barn talte stregerne i tapetet og skrev numre pĂĄ – for at huske hvor langt jeg var kommet
Jeg har ogsĂĄ gamle børnebøger, hvor jeg har tegnet i …
Hihi, graffiti i sofabordet, det var modigt gjort
Det minder mig om min far – han fik en lille sav i julegave, da han var 5 ĂĄr, og begyndte straks at save i sine forældres sofabord ;O)
Madame: sjov historie med saven
og modig – hun kendte nok sin mor
Selvfølgelig skal ridserne være der
NĂĄĂĄ en sød historie – og selvfølgelig skal de blive der, de er noget ganske særligt.
Anette og Catarina: … og de biver der, kan I tro
Ha ha, kender det. Hvis vi kigger under vores sofaborde, er der tegninger, lavet af børnene, da de var små.
Trackback URI | Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Helle
Mail:
Blomster
Jensen
Emma
Mad
HĂĄndarbejde
Stop sex-chikane
Møgunger
Fotografier
Malerier
Videoer
Du skulle besøge ...
Jeg sagde:
Du sagde:
Arkiver
Opret dit badge
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder pĂĄ dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Fru Nielsens Hverdag – stort og smĂĄt fra en lille by i Himmerland. 2010 All Rights Reserved.