Fru Nielsens Hverdag header image 2

Du medbringer selv vingummi

Skrevet tirsdag d. 8. januar 2019 kl. 16:08 og gemt i: [allergi, kronisk nældefeber]

I torsdags var jeg på Allergiklinikken på Aarhus Universitetshospital.

De havde ikke kunnet se noget i mine blodprøver, som peger mod allergi mod en eller flere madvarer, heller ikke hund og/eller kat viste noget.

De siger, at jeg har kronisk nældefeber, det giver mig udslæt og hævelser i svælget. Hævelserne kan også være fordi jeg simpelthen er sådan et allergisk/reagerende menneske, som lægen sagde, jeg har astma, allergi og reagerer på en masse ting – og måske også på syreholdige grøntsager som appelsin, chili, banan mm

Om 2 måneder skal jeg møde op dernede til provokation af allergien mod røde farvestoffer – medbringende nogle stykker røde vingummier. De mener nemlig ikke, at jeg er allergisk mod tatoveringen, jeg reagerer bare på den, som på så meget andet.

Da jeg var i Aalborg på Lungemedicinsk ambulatorium for 3 måneder siden, fik jeg besked på ikke at spise allergimedicin forebyggende, men det ændrede de i Aarhus, hvor de sagde det modsatte, så fredag morgen tog jeg allergipille. Fredag aften spiste jeg et hvidløgsflutes fra bageren, jeg troede, at det mørke ovenpå var hvidløg, som havde været i ovnen, men ret hurtigt begyndte jeg at få kulderystelser, rødt udslæt på hænderne, armene og i ansigtet – og jeg hævede i svælget. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, jeg har aldrig før reageret, når jeg havde taget en allergipille, på indlægssedlen stod, at jeg måtte tage en om dagen, så jeg ringede til vagtlægen for at høre, hvad jeg så skulle gøre. Vagtlægen sagde, at når der var hævelse i svælget, skulle jeg køre til vagtlægen og få noget hurtigtvirkende medicin. Det gjorde jeg selvfølgelig, og jeg fik et skud medicin i ballen og kunne ret hurtigt mærke en vis effekt, desværre ikke en fuldstændig, så jeg var nødt til at tage yderligere en allergipille inden jeg gik i seng. Da jeg kom i seng, fik jeg de vildeste kulderystelser og var temmelig kold om hænder og fødder, om natten sov jeg og sov og sov.

Det er simpelthen så hårdt, at blive angrebet igen og igen, og ikke rigtigt vide, hvad jeg skal undgå.

5

·



4 kommentarer ↓