Peter er en syvsover.

7. september 2008

For at fortsætte  hvor jeg slap i forrige indlæg,
så har jeg nu konstateret, at Peter er en syvsover - meget endda. ;)

Imorges gik jeg i haven - nu vidste jeg jo, at der var motiver at finde.


Men alle steder var der tomme spind -
med dråber ja ja, men ingen Peter.

Hverken den store eller den lille.


Det var meget nemmere at beundre det store arbejde sådan en lille fyr gør for at fange sin middagsmad.

Nu er begge Peter’e tilbage på deres post - jeg har tjekket ;)

Lille Peter - og så den store.

7. september 2008

I mangel af udflugt med spændende motiver, må jeg jo bruge “de forhåndenværende tings princip” og gå rundt ude i haven, hvor jeg kan lede efter et motiv…
Igår fandt jeg lille Peter i sit flotte spind.
Når der stadig er regndråber i trådene, er det meget nemmere at få øje på både spind og edderkop.


Jeg tog mangel billeder af Peter.
Et af dem krævede, at jeg lænede mig indover blomsten -
Pludselig opdagede jeg, at der lige foran mig, næsten så jeg rørte ved ham,
sad en anden og større edderkop - vi kan jo kalde ham Store Peter ;)
Han sad med undersiden mod mig, og jeg kunne ikke komme på skudhold fra den anden side, så jeg nøjedes med bagsiden af ham - jeg ville jo også nødigt ødelægge hans flotte spind.


Jeg blev så begejstret, at jeg et kort øjeblik overvejede at kalde på “en eller anden”, men ældste var den eneste som var hjemme - og det ville nok medføre, at hun pakkede kufferten og flyttede hjemmefra - ihvertfald indtil Peter var flyttet - og det orkede jeg ikke, så jeg nøjedes med selv at betragte ham - fra alle vinkler.
Jeg synes, at han er smuk - også fra bagsiden.

Efterårsfarver.

6. september 2008

Nu er tiden kommet,
hvor vi skal vænne os til de røde, gule og brune farver.

Leder og søger.

5. september 2008

Tak for alle gode ønsker, jeg er ikke sådan at få ned med nakken. ;)
Først i bad så en tur med Emma, dernæst et hvil og så kunne jeg holde mig oppe lidt igen.

For flere måneder siden begyndte jeg på Sara Blædels “Aldrig mere fri”, men den kunne ikke rigtigt fange mig. Jeg er ikke den store fan af hendes skrivestil, men læses det skal den, så nu har jeg fået den hjem fra bib. på mp3.
Jeg har fået lov til at låne yngstes iPod, men jeg kan ikke finde den :(
Jeg lånte den dengang jeg hørte “kongemordet”, men han har fået den tilbage - nu kan det kun gå for langsomt med at komme igang.

Jeg plejer at læse bøgerne først, inden jeg hører dem, men denne gang kan jeg ikke finde lysten… som skal drive værket.

Hva’ pokker er meningen?

5. september 2008

Jeg bliver ALDRIG syg - basta.
I nat har jeg været vågen en bunke gange, hver gang har jeg følt det, som om jeg befandt mig på et skib i søgang.
Feberen raser, hovedet værker.
Jeg er svimmel, varm og utilpas, men Emma vil luftes og vejret er skønt.
Jeg bliver Aldrig syg.

Ikke hurtig nok.

4. september 2008

Forberedelserne var iorden.
Kastanjen var delt og lagt op, den var blevet flyttet og flyttet og lagt tilbage igen.
NU skulle jeg igang med at tage billeder -
men jeg nåede hverken at stille skarpt eller få taget et eneste billede, så var det hele overstået -
væk var først den ene og så den anden del.

Nu er det nu, det er nu.

4. september 2008

Denne morgen synes jeg, at jeg kan mærke efteråret.
For første gang lukkede jeg vinduet i soveværelset, straks jeg stod op.
Vinden ind af ruden føltes kold og lidt bidende.
Den nappede mig i hud og knogler.
På vej ud efter avisen skuttede jeg mig - for første gang var det ikke umiddelbart nydevejr udenfor, det ville kræve en trøje eller lille vindjakke.
Lyset har forandret sig, er der ikke lidt gråt?
Den blå farve er forsvundet fra palletten.

Hvor forsvandt farverne hen?


Selvom der stadig er blomster i haverne, så ser det ud som om, at solen har taget farverne med sig.
Gemmer den dem til næste år?
Eller hygger solen sig med farver ovenover skyerne?
Jeg er allerede klar til foråret, så nu bliver det en lang overgang…

Tag en trøje på og nyd din dag. :D

Læsefeber.

3. september 2008

Min tirsdag blev brugt på at læse - og læse - og læse - og…

For et stykke tid siden anbefalede Sister Fasandræberne” af Jussi Adler-Olsen, igår hentede jeg den på biblioteket og jeg skal lige love for, at jeg blev fanget fra side 1.

På et tidspunkt måtte jeg tage bogen væk og trække vejret (åndeløs spænding du ved) og tænke lidt - jeg så, at jeg kun var nået til side 22, og jeg var allerede forsvundet ind i bogens univers.
Hold da op hvor følte jeg mig , her ville jeg egentlig skrive godt underholdt, men underholdning er et lidt for tamt ord i denne forbindelse, fanget eller holdt fast er måske bedre. Jeg kunne ikke stoppe, så bogen blev læst fra ende til slut igår. Nu har jeg det sådan lidt “øv er den allerede slut”.

Bogen er ny og anderledes, men alligevel ikke underlig.
Den er ubehagelig, men ikke ulækker.
Personerne er godt beskrevet.
Handlingen er eminent.

Jeg kan kun sige, at jeg vil have mere…

Nyd din dag - jeg skal lige søge og bestille lidt mere af samme forfatter…

Ovenpå…

2. september 2008

Uanset om man er en snegl eller bare et helt almindeligt menneske, så er der dage, hvor man bare føler sig ovenpå ;)


Jeg har selvfølgelig været ude for at se om jeg kunne finde snogen fra igår, men det kunne jeg ikke, måske har den hørt os komme :)

På min vej ud til søen tænkte jeg lidt på lyde…

Normalt er jeg meget seende - efter motiver.
Dog kom jeg idag til at overveje lydene i naturen.
På vejen ned mod søen var der lyde fra savværket, de arbejdet fra 7 til 16.
Længere ude kunne jeg stort set kun høre vinden - vinden i træerne, bladenes raslen og grenenes knagen.
Emmas poters dib-dab mod gruset, mine egne lyde.
Et enkelt fly, en hund i det fjerne - så kom toget.
Helt almindelige lyde, som nogle dage bare forsvinder i almindeligheden og vanttilheden, men idag blev de lyde, som gjorde det hele genkendeligt.
Lydene i naturen er en af  grundene til, at jeg ALDRIG kunne gå derud med musik i ørerne, så ville jeg gå glip af de lyde, som er en del af oplevelsen.

Jeg ønsker dig en dejlig dag fyldt med lyde :)

Man må sno sig …

1. september 2008

når man er på tur i mosen.


Emma og jeg har netop været en tur rundt om søen.
Vi gik i et nogenlunde tempo, Emma snusede her og der.
Først troede jeg, at det var en pind, men pludselig rejste den ca. 25 cm. af  kroppen og hvæsede efter hunden, så kan det nok være, at jeg fik kræet trukket til mig.


Jeg er ikke særlig velbevandret ud i flora og fauna, så jeg er ikke helt klar over, hvem vi har mødt derude.


Det er nu ikke særlig høfligt at række tunge.